EnergiWatch

Statkraft tager hul på gigawatt-portefølje

Det norske energiselskab eksekverer på sin første vindpark på nyt marked i bestræbelsen på at have 6.000 megawatt landvind i 2025.

Statkraft har siden 2013 været medejer af Baillie-parken i det nordlige Skotland. Fåret er dog så vidt vides ikke en del af ejerskabet. | Foto: Jimmy Linus

Den første af mange planlagte Statkraft-vindparker på de britiske øer bliver en realitet. I forbindelse med fremlæggelsen af sit regnskab for tredje kvartal meddeler det norske energiselskab således, at det har truffet den endelige finansieringsbeslutning på projektet Kilathmoy i det sydvestlige Irland. Et projekt på 23,1 MW, der fordrer en investering på 31,5 mio. euro (235 mio. kr.).

Meldingen kommer efter at Statkraft i begyndelsen af måneden købte Element Power. Dermed overtog nordmændene udviklingsprojekter på omkring 1.300 MW i Irland og 250 MW i Storbritannien. Et vigtigt opkøb i selskabets nye strategi, hvor den traditionelle vandkraft frem mod 2025 skal suppleres af 6.000 MW landvind og 2.000 MW sol.

"Statkraft er allerede Europas største producent af vedvarende energi og ser Irland som et nøglemarked givet dets betydelige vedvarende energiressourcer," siger udviklingschef i Statkraft Ireland, Kevin O'Donovan, ifølge The Irish Times.

Opførelsen af Kilathmoy-parken begynder i næste måned og ventes i drift fra slutningen af næste år. Det bliver Statkrafts første projekt i Irland, mens selskabet allerede ejer en landvindpark i Skotland og er medejer af yderligere to skotske og en walisisk.

Imidlertid er energiselskabet udfordret af de aktuelle politiske forhold i Storbritannien. For mens der er solid tilvækst i Irland, der sidste år satte national rekord med installering af 426 MW landvind, så har udbygningen på resten af de britiske øer været i dvale, siden årsskiftet, efter at den daværende britiske regering i 2015 besluttede at fjerne sol og landvind fra landets Contracts for Difference-program (CfD).

Siden har industrien forsøgt at få landvind tilbage i det gode selskab. Senest sendte 14 sværvægtere heriblandt mølleproducenterne Vestas og Siemens Gamesa samt udvikere som Scottishpower, SSE, Vattenfall og Innogy et brev til energiminister Greg Clark, hvori de påpegede de store beskæftigelsesmæssige og ikke mindst økonomiske fordele ved landvind. Blandt afsenderne var også Statkraft.

I brevet argumenteres for, at britisk landvind de facto vil være støttefri under CfD-ordningen. Rationalet er, at møllerne vil byde ind til priser, der ikke er højere end de rene spotpriser på britisk el. Men at inklusion i ordningen, der sikrer fast afregning af strømmen over en årrække, giver investorerne sikkerhed – og dermed lavere afkastkrav – fordi det fjerner deres risiko i tilfælde af, at strømprisen bliver laver end forventet.

"Tiden er vitterligt inde for landvind. Sikringen af investeringer i denne teknologi er en mulighed for britisk industri og kunder, man ikke bør misse," lød det blandt andet i appellen.

En sådan investering tager Statkraft nu i første omgang i Irland. Men at det norske energiselskab også tror på en fremtid i Storbritannien bekræftes ikke alene af købet af Element Power, men senest også af overtagelsen af det endnu ikke godkendte Ackron-projekt i Skotland, der blev bekræftet for to uger siden som led i planen om at drive omkring en gigawatt britisk landvind i 2023-25.

Statkraft køber britiske vindmølleprojekter

Statkraft vil pumpe milliarder i vindmøller og solanlæg

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs