EnergiWatch

Vestas måske på vej med ordre på 200 MW i Rusland

En ordre fra Fortum-Rusnano ser ud til at være på vej til den danske mølleproducent, efter at det russisk-finske partnerselskab har besluttet at gå videre med et 200 MW projekt i Rusland.

Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas

Det russisk-finske partnerselskab Fortum-Rusnano har besluttet at fortsætte med et 200 MW vindprojekt i Rusland. Projektet det andet i en rammeaftale på 1000 MW, der blev indgået i 2017.

Det skriver Bloomberg News.

Danske Vestas blev i 2017 udpeget som mølleleverandør til projekterne med en samlet kapacitet på op til 1000 megawatt (MW). Og Vestas fik samme år den første ordre fra den bindende rammeaftale.

Med ordren skal Vestas levere sin 4 MW-platform til vindenergiprojekter i verdens fjerdestørste elektricitetsmarked, og ordren inkluderede 14 stk. V126-3.6 MW-møller til et 50 MW-projekt. Det skal være klar til drift i første halvår næste år.

Det russisk-finske partnerselskab vandt i juni 2017 rettigheder til at opføre de 1000 MW i Rusland i perioden 2018-2022.

Vestas bekræftede i 2017, at det er udpeget som leverandør, og selskabet fortalte, at det planlagde at etablere produktionsfaciliteter i Rusland for at kunne leve op til krav om lokal produktion.

Ifølge Recharge News er der i dag krav om 45 pct. lokalproduktion for selskaber, der vil opstille vindmøller, hvilket vil stige til 65 pct. i 2019.

Vestas underskrev ifølge den russiske brancheforening, Rawi, Russian Association of Wind Power Industri, en investeringsaftale med det russiske handelsministerium og regeringen i Ulyanovsk-regionen, hvor fabrikken skal opføres.

Vestas udvider aftale med kinesere

Siemens Gamesa investerer milliarder i Egypten

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs