EnergiWatch

MHI Vestas-chef: 10 MW-mølle skal hjælpe med at indhente Siemens Gamesa

Mølleproducenten har en "hel del at indhente" i forhold til Siemens Gamesa, fortæller Lars Bondo Krogsgaard, der mener, at opgraderingen af V164-møllen giver MHI Vestas en fordel.

MHI Vestas håber at komme tættere på markedets topspiller, Siemens Gamesa, med sin nye mølle på 10 megawatt (MW).

Det siger Lars Bondo Krogsgaard, co-CEO i MHI Vestas, i et interview med Ritzau Finans.

Møllen, der er en opgradering af den eksisterende V164-mølle, der hidtil har været på 9,5 MW, er dermed nu på papiret 25 pct. kraftigere end Siemens Gamesas topmølle, der har en rotordiameter på 167 meter og en kapacitet på 8 MW.

"Det er noget, der forbedrer vores konkurrenceposition. Det gør, at vi i øjeblikket har de største maskiner på markedet, og det er jo alt andet lige en fordel. Der er jo især en konkurrent derude, der har en noget større markedsposition, end vi har, så vi har også en hel del, vi skal indhente," indrømmer Lars Bondo Krogsgaard.

Sidste år havde Siemens Gamesa en markedsandel på omkring 50 pct. offshore, hvilket var lidt over dobbelt så meget som MHI Vestas.

Begge spillere kan dog formentlig se frem til rigeligt at rive i mange år frem til søs, da offshore-branchen spås at vise tocifrede vækstrater.

Mindre voldsomt prispres

Den vækst – og det faktum, at der er væsentligt færre mølleproducenter til at kæmpe om ordrerne – giver samtidig et mindre voldsomt pres på priserne, end det har været tilfældet på landjorden.

"Vi har stadig et pres fra politisk side for at sikre, at priserne ude hos slutkunderne er fornuftige, og jeg vil ikke sige, at vi er uden konkurrence, for der er en sund og fornuftig konkurrence."

"Men om den er lige så vild og voldsom som onshore, det ved jeg ikke. Med færre spillere tror jeg, at miljøet er en lille smule sundere," siger Lars Bondo Krogsgaard.

Samme let optimistiske toner lyder fra Marcus Tacke, chef for Siemens Gamesa.

"Vi har også set priserne drevet ned (ligesom på landjorden, red.), men forskellen er, at vi ofte har tre år, fra vi får tildelt kontrakten, til møllerne installeres. Det giver god tid til at arbejde med besparelser og teknologiforbedringer. Onshore er det sværere at nå," siger Marcus Tacke til Ritzau Finans.

MHI Vestas lancerer 10 MW-mølle

Senvion vil sikre fremtidens nulbud ved våbenkapløb på megawatt

Mere fra EnergiWatch

Danoil melder sig "på den anden side" af krise

Danoil oplever total stilstand i den danske Nordsø, men har fået rettet op på forretningen efter ekstremt udfordrende 2020. Det fortæller Svend Lykkemark Christensen, adm. direktør hos Danoil.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs