Fire områder kan komme til at lægge vand til Danmarks næste store havvindmøllepark.

Således er de indledende undersøgelser af i alt 3200 kvadratkilometer hav i fuld gang, oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fredag.

Målet er at finde mulige placeringer til - i første omgang - nummer ét af i alt tre lovede havvindmølleparker, der etableres frem mod 2030 som følge af energiaftalen fra juni.

"Det her er områder, der ligger godt i forhold til det overordnede forsyningsnet, og som har gode vindforhold, så vi sikrer så stor en grøn elproduktion som muligt," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

I kikkerten er ét område i Nordsøen ud for den jyske vestkyst, ét i Jammerbugt, ét ved Hesselø samt ét område ved Kriegers Flak i Østersøen.

Områderne ligger alle mindst 15 kilometer fra land og uden for den kommunale indsigelsesret for ny havvind på op til 15 kilometer fra kysten, oplyser ministeriet.

Det er rådgivningsvirksomheden Cowi, der skal se nærmere på de mulige områder.

Cowis undersøgelser af blandt andet miljø-, vind- og vandforhold skal fremlægges for Folketinget, som derefter tager stilling til placeringen af danmarkshistoriens største havvindmøllepark på 800 megawatt.

Dernæst sendes parken i udbud, der ifølge ministeriet ventes afgjort i 2021.

Hos Vindmølleindustrien håber man, at processen går så hurtigt som muligt.

"Det er vigtigt for os, at de tre havvindmølleparker bliver fordelt frem mod 2030 af hensyn til konkurrencen," siger Jan Hylleberg, direktør for Vindmølleindustrien.

"Hvis tiden begynder at løbe, skal de alle bygges i slutningen af 2020'erne, og det kommer til at presse værdikæden – altså de virksomheder, der skal involveres."

En række havvindmølleparker, der har ligget væsentligt tættere på land, har været udsat for kritik fra blandt andre grundejere fra nærliggende kommuner.

Energi-, forsynings- og klimaministeren håber, at det ikke bliver tilfældet på grund af parkernes placering langt fra land.

"Det er så heldigt, at de her møller komme til at ligge så langt ude på vandet, at man ikke vil kunne se dem på land, og at de ikke vil give gener i forhold til borgerne," siger han.

Vil man overhovedet ikke kunne se dem?

"Det bliver i hvert fald meget, meget vanskeligt. Man skal have luppen eller kikkerten frem for at kunne se dem."

At det blev netop de fire områder kommer næppe som den helt store for overraskelse for særligt interesserede.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet offentliggjorde tidligere på måneden kortvarigt et tweet med placeringerne, hvilket Energiwatch skrev om.

Det blev kort efter taget ned igen.

Flere sites i spil

Der er mulighed for, at den første udbudsrunde af de tre kommer til at bestå af flere end én mulig placering – kendt som henholdsvis single site og multi site-udbud. Det skal Folketinget beslutte, når resultaterne af screeningen er klar.

"Der kan være fordele og ulemper ved de forskellige udbudsmodeller. Hvis man skal opfylde ønsket fra både politikerne og vindindustrien om, at første park skal stå klar hurtigst muligt, så kan det tale for at vælge en udbudsmodel, hvor der kun indgår ét areal," fortæller Jan Hylleberg.

Han mener, at forligskredsen bør indkaldes, når resultaterne foreligger, hvilket ifølge Vindmølleindustrien burde være allerede i november. På den måde mener organisationen, at man kan undgå, at de tre kommende vindmølleparker "klumper sig sammen" i årene op til 2030.

I en pressemeddelelse oplyser Energi-, Forsynings og Klimaministeriet dog, at "screeningen forventes færdig ved udgangen af året."

Ophæv reservationer på andre områder

Ifølge Vindmølleindustrien er det energi- og erhvervsmæssige potentiale på de danske farvande dog langt større end de arealer, der indgår i finscreeningen.

"Et enigt Folketing har med energiaftalen fastslået, at potentialerne skal udnyttes bedst muligt. En del af potentialet består af en række arealer, som hidtil har været reserveret af staten til brug for fremtidige statslige udbud af havmølleparker, men som ikke er inkluderet i de områder, der nu screenes til brug for energiaftalens tre havmølleparker frem mod 2030," skriver Vindmølleindustrien i en meddelelse.

Nu rejser organisationen så spørgsmålet om, hvorvidt statens reservationer på de overskydende områder ikke bør ophæves, så der bliver mulighed for at udnytte "vindressourcen i disse områder ad kommerciel vej."

"Hvis store aktører, som f.eks. IT-giganterne bag de kommende datacentre, ønsker grøn strøm, så bør rammevilkårene muliggøre, at strømmen kan komme fra danske havmølleparker. Derfor haster det med at få gennemført den store havvindanalyse, der skal danne grundlag for fastlæggelsen af attraktive rammer for udnyttelsen af det store danske havvindpotentiale," siger Jan Hylleberg i meddelelsen.

Samtidig peger Vindmølleindustrien på Folketingets beslutning om at lade kystnære havmølleparker deltage i de teknologineutrale udbud, hvilket de mener, forudsætter at den såkaldte "åben dør"-procedure opretholdes og forbedres.   

"Inklusionen af kystnær havvind i de teknologineutrale udbud kalder på, at ministeren nu beslutter at ophæve de statslige arealreservationer på områder som bl.a. tæller Rønne Banke og Smålandsfarvandet," lyder det fra Jan Hylleberg.

Energiministeriet i Twitter-ups: Her skal den næste havvindmøllepark ligge 

Første runde af de teknologineutrale udbud åbnes i dag