EnergiWatch

Goldman Sachs: Indisk vind-nedtur kan skabe prispres

Indien ser ud til at gå mod solcelleanlæg i sin grønne omstiling, og det kan komme til at ramme de store vindmølleproducenter, skriver Goldman Sachs i en ny analyse.

Selv om det store indiske marked for vindmøller ser bedre ud i år, end det gjorde sidste år, så kan opblomstringen blive modarbejdet af forskellige forhold, der alt andet lige ikke vil være godt nyt for vindmølleproducenterne.

Sådan lyder vurderingen fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i en analyse.

Det ene af de modarbejdende forhold, som investeringsbankens analytikere bider mærke i, er stigende bekymring for, om Indiens elforsynings-infrastruktur i sin nuværende form kan håndtere den planlagte vækst inden for vedvarende energi.

Og det andet forhold har at gøre med en voksende forkærlighed for solenergi fremfor vindenergi. I analysen nævner Goldman Sachs, at det blandt andet har kunnet ses ved enten en aflysning eller en nedskalering af de seneste to planlagte vindauktioner i landet.

"Vi mener, at hvis det indiske vindmarked sænker farten, så vil give betydelig modvind til volumenerne, marginerne og priserne," skriver Goldman Sachs og påpeger, at Indien står for omkring en femtedel af den globale vindefterspørgsel, når man fraregner Kina, hedder det.

I forhold til hvilke producenter, der står til at blive ramt af et svagere indisk marked, peger investeringsbanken først og fremmest på tysk-spanske Siemens Gamesa, da omkring en femtedel af selskabets omsætning ville kunne blive negativt påvirket.

"Ydermere regner vi med, at selskabet vil forsøge at opveje det tabte fra faldet på det indiske marked ved at vinde markedsandele andre steder, hvilket kan føre til en tilbagevenden til prispres, som i så fald vil have en betydelig negativ effekt for konkurrenterne Vestas og Nordex," skriver Goldman Sachs.

Torsdag eftermiddag ser aktien i Siemens Gamesa ud til at være negativt påvirket af Goldman Sachs' analyse, da den falder 6,8 pct. til 11,51 euro.

Samtidig bakker Vestas-aktien 1,7 pct. til 416,70 kr., mens Nordex-aktien stiger 1,6 pct. til 9,40 euro.

Goldman har en købsanbefaling af Vestas med et kursmål på 510 kr. Anbefalingen af Siemens Gamesa er "neutral", mens Goldman har en salgsanbefaling af Nordex.

Dansk forsikringsselskab jagter nye vinde i Asien

Oliepriserne holdes oppe af mulige sanktioner

Råvarer: Oliepriserne stiger mens investorer venter på Iran-sanktioner

Verdensomspændende forsikringsspiller har centraliseret viden om vind i Danmark

Forsiden lige nu

EU-Kommissionen fremsætter forslag til WTO-reform

Et 17 sider langt forslag fra EU-Kommissionen skal sparke gang i debatten om, hvordan WTO kan reformeres. Organisationen har ikke været i stand til at tilpasse sig udviklingen, lyder det fra kommissionen.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere