EnergiWatch

Ørsted lufter amerikanske vækstdrømme i WSJ

Ørsted overvejer bud på adskillige amerikanske offshore-projekter, og selskabet skulle allerede have den nødvendige finansiering på plads, giver selskabets finansdirektør, Marianne Wiinholt, udtryk for i The Wall Street Journal.

Foto: PR Ørsted

Energiselskabet Ørsteds planer om store investeringer i amerikansk vindenergi blev fredag beskrevet i den velansete amerikanske erhvervsavis The Wall Street Journal.

Her gav selskabets finansdirektør, Marianne Wiinholt, udtryk for, at selskabet overvejer bud på adskillige amerikanske offshore-projekter, og at selskabet allerede har den nødvendige finansiering på plads.

"Der er en del auktioner på vej i USA. Vi føler os godt positioneret," sagde Marianne Wiinholt fredag i interviewet med erhvervsavisens CFO Journal.

Ørsted købte i august det Chicago-baserede onshore vind- og solenergiselskab Lincoln Clean Energy for 580 mio. dollar, og deltagelse i budrunder ved auktioner for havvindenergi er det næste på agendaen.

Både Massachusetts, New York og New Jersey planlægger at udvælge en byder for offshore-projekter de kommende kvartaler, og Connecticut ventes at annoncere en vinder på et projekt i løbet af de kommende måneder.

Ørsted har ikke besluttet sig for, hvilke projekter, det vil løbe efter.

"Vi ser på dem alle sammen," siger Wiinholt.

Selskabet har tidligere deltaget i en auktion i Massachusetts, men her endte det med et nederlag, da vinderen blev udpeget i maj.

Konkurrenten Vineyard Wind, der er et joint venture mellem danske Copenhagen Infrastructure Partners og Avangrid Renewables, løb i stedet med sejren.

Ørsted køber strømmen fra stor britisk havmøllepark

Dansk havvindseventyr i USA plages af Trumps handelskrige

Mere fra EnergiWatch

Equinor starter brandramt gasanlæg op igen

Equinors anlæg for flydende gas i den nordnorske by Hammerfest blev i 2020 raseret af en stor brand. Siden har en genåbning været udskudt flere gange, blandt andet på grund af coronakrisen. Nu starter anlægget snart op igen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs