EnergiWatch

Ørsted køber strømmen fra stor britisk havmøllepark

Ørsted skal aftage 15 års elproduktion fra Innogy-ejet havvindmøllepark.

Foto: Ørsted PR

Ørsted har indgået en elkøbsaftale med tyske Innogy om at aftage hele elproduktionen fra den fremtidige havvindmøllepark Triton Knoll ud for den britiske kyst.

Ørsted skal dermed håndtere de daglige udsving i volumen og priser ved at tilpasse strømmen til det britiske elnet.

"Ørsteds markedseksponering er begrænset til udsving i elpriserne på daglig basis," skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Havvindmølleparken forventes idriftsat i 2021 med en kapacitet på 860 megawatt (MW), og aftalen mellem Ørsted og Innogy omfatter de første 15 års elproduktion.

Aftalen svarer ifølge Ørsted til lignende aftaler, selskabet har indgået med andre partnere for Ørsteds egen portefølje af havvindmølleparker.

Når Triton Knoll er kommet i fuld drift, kan den levere vedvarende energi til minimum 800.000 britiske husstandes årlige strømforbrug, anslår Ørsted.

Havmølleparken får også andre danske aftryk i form af vindmøller fra MHI Vestas samt kabler fra NKT.

NKT får tysk-britisk kabelordre på plads

Tyske Innogy sælger ud af britisk havpark

Ørsted går tilbage i andet kvartal - men ser positivt på 2018

Mere fra EnergiWatch

Norsk Lundin-chef går af

Kristin Færøvik, der hidtil har været adm. direktør for olieselskabet Lundin Energy i Norge, fratræder ved udgangen af måneden.

Vattenfall frabeder sig flere udbudslotterier

Fremtidige udbud af dansk havvind bør fokusere på kriterer som systemintegration og grøn profil snarere end på evnerne udi at være heldig i en lodtrækning, mener det svenske energiselskab.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs