EnergiWatch

Vindtørke i Storbritannien sætter grøn revolution i bakgear

Vindkapaciteten er øget med 10 pct. i forhold til sidste år, men vindmøllerne har kun produceret 10,4 pct. i år sammenlignet med 12,9 pct. sidste år, viser tal fra Storbritanniens landsdækkende elnet.

Storbritanniens lange varmebølge satte landets grønne energirevolution i bakgear og skubbede CO2-udledningen op i sommer, hvilket får eksperter til at understrege behovet for et varieret energimiks.

Det skriver The Guardian.

Sommeren i år har været en succes for havecentrer og solcelleejere, men desværre ikke for vindmølleparkerne. Normalvis giver vindenergi fire gange så meget som solenergi hvert år, men på grund af tørken i år har vindmøllevingerne til tider stået stille i dagevis.

"Vi har set en lille reducering i vind over sommeren i forbindelse med det usædvanlige varme vejr, hvilket viser, hvorfor det er vigtigt, at vi har et varieret energimiks for at sikre, at vi kan fortsætte med at administrere udbud og efterspørgsel," siger Duncan Burt, der er driftschef for National Grid, til The Guardian.

Duncan Burt er meget positiv over væksten i vind- og solenergi, der er sket det sidste år, og han mener at begge er meget vigtige for energisystemet.

Vindkapaciteten er øget med 10 pct. i forhold til sidste år, men vindmøllerne har kun produceret 10,4 pct. i år sammenlignet med 12,9 pct. sidste år, viser tal fra Storbritanniens landsdækkende elnet.

På trods af varmen og vindtørken er 2018 stadig Storbritanniens næst-grønneste sommer hidtil. Sommeren i 2017 holder stadig rekorden takket være flere vindmølleparker og solcelleinstallationer, som efterhånden udfaser kul- og oliekraftværker.

Hed nordeuropæisk sommer sætter energisektor under hidtil uset pres

Danmark satte tredjeflest landmøller op i Europa i første halvår 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs