EnergiWatch

Suzlons omsætning halveret under indisk opbremsning

Den indiske vindmølleproducent lider under stilstand på hjemmemarkedet.

Seneste kvartal var ikke et kønt et for den indiske vindmølleproducent Suzlon.

Det viser seneste regnskab fra Suzlon, der aflægges under overskriften "endnu et udfordrende år forude".

Aktiviteten på det indiske marked er bremset op, mens det overgår fra én rammeordning til en anden, og det giver et midlertidigt fald i antallet af installerede vindmøller.

Hos Suzlon betød det, at selskabet kun overleverede 155 megawatt (MW) til kunderne i april, maj og juni mod 326 MW i samme kvartal for et år siden. Det er i øvrigt første kvartal i Suzlons regnskabsår.

Dermed blev omsætningen halveret til 12,7 mia. rupier (1,2 mia. kr.) mod 25,7 mia. i samme kvartal sidste år og 80,8 mia. rupier i hele regnskabsåret 2017/18.

Bruttomarginen holdt nogenlunde stand ved 38,5 pct., men på grund af den lave aktivitet faldt driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, til 770 mio. rupier fra 4,75 mia. rupier. Og på bundlinjen tabte Suzlon 5,73 mia. rupier (540 mio. kr.).

På grund af den forsinkede omstilling af det indiske marked melder Suzlon om så meget usikkerhed for fremtiden, at den tidligere fremlagte prognose for omsætning og driftsmargin i regnskabsåret annulleres.

Dog planlægger Suzlon fortsat at reducere gælden med 30 til 40 pct., og udsigterne er fortsat gode på den lange bane, understreger selskabet.

På børsen i Mumbai falder Suzlon-aktien 5,3 pct. til 7,45 rupier oven på regnskabet.

Suzlon slutter finansår med underskud - ser bedre priser fremadrettet

Indien mindsker kravene forud for landets første havvindauktion

Suzlon vil udvikle vindparker i USA 

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs