EnergiWatch

Lykke Friis forlader Vestas' bestyrelse

Den tidligere klima- og energiminister har fået nyt job som korrespondent, og hun forlader derfor energiselskabets bestyrelse.

Foto: ESKESTAD MIK

Lykke Friis har valgt at forlade bestyrelsen i Vestas Wind Systems.

Det oplyser selskabet fredag efter børslukketid i en meddelelse til fondsbørsen.

"Lykke Friis har meddelt, at hun udtræder af Vestas Wind Systems A/S’ bestyrelse med øjeblikkelig virkning, idet hun flytter til Tyskland for at arbejde for et nyhedsbureau," hedder det.

Onsdag kom det frem, at Lykke Friis skal være korrespondent for Berlingske Tidende i Tyskland, hvor hun både skal "dække Tyskland og se ud på Europa", skrev Berlingske.

Lykke Friis har markeret sig som en af Danmarks førende forskere i EU, hun har været klima- og energiminister, hun har været prorektor for Københavns Universitet og europapolitisk chef i Dansk Industri.

Lykke Friis flytter til Tyskland i løbet af efteråret 2018.

Ud over sin ivrige formidling af EU-stof og tysk politik er Lykke Friis kendt for sin store passion for fodbold, særligt den tyske af slagsen.

Hun har en ph.d. i international politik og meldte sig ind i Venstre, da hun blev udnævnt til minister i 2009. Hun blev valgt til Folketinget i 2011, men udtrådte, da hun blev udnævnt til prorektor for Københavns Universitet i 2013.

Vestas: Lykke Friis erstatter Huno i bestyrelsen

Mere fra EnergiWatch

Norsk Lundin-chef går af

Kristin Færøvik, der hidtil har været adm. direktør for olieselskabet Lundin Energy i Norge, fratræder ved udgangen af måneden.

Vattenfall frabeder sig flere udbudslotterier

Fremtidige udbud af dansk havvind bør fokusere på kriterer som systemintegration og grøn profil snarere end på evnerne udi at være heldig i en lodtrækning, mener det svenske energiselskab.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs