EnergiWatch

Vestas får ordre på 21 megawatt i Finland

Den danske vindmølleproducent Vestas har fået en ordre på 21 megawatt til et projekt i Finland.

Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas

Den finske ordre er den første på den opgraderede V150-4.2-vindmølle, og Vestas skal levere i alt fem til projektet, der går under navnet Viinamäki, fremgår det af en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Samtidig indgår Vestas og ordregiveren TuuliWatti også et udviklingssamarbejde om at opføre en løsning, der indeholder Vestas' Cable Stayed Tower-teknologi. Det er et design, der bruges til at bygge højere vindmøller, hvor de høje tårne holdes på plads af kabler for at sprede belastningen.

"Med udviklingssamarbejdet på Viinamäki-projektet tager vi vores allerede langvarige og gode forhold med TuuliWatti til et helt ny niveau. Landvind er allerede en af de mest konkurrencedygtige energiformer, og Viinamäki viser, hvordan innovation på tværs af hele værdikæden kan gøre Vestas i stand til at tilbyde bæredygtige energiløsninger, som øger kundeværdien," siger Nils de Baar, der er direktør for Vestas i Nord- og Centraleuropa.

I kontrakten indgår der desuden levering, installation og idriftsættelse af vindmøllerne samt en AOM 5000-serviceaftale, der løber mere end 25 år. Leveringen af vindmøllerne ventes at begynde i andet kvartal næste år.

Prysmian får ordrer på Borssele III & IV Vindmølleindustrien vil tage mere hensyn og have ens regler i kommunerne Vestas vil modstå prispres med større ordrer Vestas fortsætter dansk dominans i 2017 Ny løsning skal hjælpe Vestas på kolde markeder 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs