EnergiWatch

Danmark bremser hårdt op på landvind

De danske politikere vil med en ny politisk aftale bringe antallet af landvindmøller markant ned de kommende år. En målrettet indsats skal over en årrække fjerne, hvad der svarer til cirka 30 pct. af den nuværende installerede kapacitet.

Foto: Nordex

Et bredt flertal besående af samtlige partier i det danske parlament er blevet enige om en ny politisk aftale, som skal reducere antallet af landvindmøller markant frem mod 2030.

Partierne har skrevet under på, at de nuværende cirka 4.300 landvindmøller skal reduceres til maksimum 1.850 fremover. Med det ruller man ifølge EnergiWatchs beregninger det danske landvindmøllemarked ─ målt på antal ─ tilbage til tiden omkring marts 1989.

Ønsket om at mere end halvvere antallet af landvindmøller har været en mærkesag for regeringens støtteparti Dansk Folkeparti, som længe har udtrykt bekymring for de gener, landvindmøllerne udgør for møllenaboer. Her kalder finansordfører René Christensen tiltaget for "rigtig godt for danskerne."

"Vi har fået et paradigmeskifte, hvor vi siger, at vindmøller, de står rigtig godt på havet," som han forklarede, da han sammen med repræsentanter med de andre partier trådte ud af forhandlingslokalet.

Mens der altså skal skæres kraftigt ned på antallet af landvindmøller, så kommer tendensen til at gå den anden vej på havet. Skønt den danske regering i sit udspil til aftalen lagde ud med at planlægge en enkelt havvindmøllepark på cirka 800 MW mellem 2024-2027, så blev resultatet af forhandlingerne, at der kommer to yderligere parker på minimum 800 MW til udbud i 2021 og 2023.

Med det vil den samlede mængde af vindmølleenergi målt på MWh herhjemme altså med al sandsynlighed stige frem mod 2030. En grundforudsætning for udbygningen er dog, at havvindmølleparkerne ”kan etableres uden behov for støtte til etablering og drift," som det hedder.

 

På papiret er der endnu plads til at reducere antallet af møller og øge antallet af installerede mWh på land. Det er en bevægelse, der allerede har været i gang i Danmark i en årrække. Dog kan den løsning meget nemt blive ramt af et allerede eksisterende loft på landvindmølleområdet.

I dag har de danske kommuner, der står for udbygningen af landvind, mulighed for at give tilladelse til landvindmøller med en maksimal tiphøjde på 150 meter. Med andre ord findes der i dag en hård grænse for, hvor meget nettoudbygningen i MW kan fortsætte med loftet over antal møller og loftet over møllestørrelse.

Energiministeriet oplyser i et skriftligt svar til EnergiWatch, at den nye energiaftale ikke tager stilling til, om der skal ændres på højdekravet i fremtiden.

"Med energiaftalen er der ikke truffet beslutning om, hvorvidt højdekravet for landvindmøller skal hæves eller ej. Det er dog besluttet, at der foretages et eftersyn af afstandskravet ved opstilling af landmøller med henblik på at vurdere, om det med fordel kan ændres," hedder det.

Sikkert er det dog, at der stadig synes plads til at rive en mængde gamle møller ned og erstatte dem med højere, mere effektive møller.

I dag er gennemsnitshøjden på aktive landvindmøller i Danmark 76 meter, og ud af de cirka 4.300 møller er kun 7,8 pct., eller godt 300, højere end 140 meter.

 

Forestiller man sig, at Danmark fjernede sine ældste vindmøller, indtil der kun er de 1850 nyeste tilbage, vil der i store træk kun restere møller fra efter årtusindeskiftet.

Det vil også betyde et farvel til næsten 30 pct. af den installerede kapacitet i dag, idet de ældste møller bidrager med 1,199 GW af den samlede installerede kapacitet på cirka 4,29 GW. Det svarer altså til halvdelen af forligets planlagte havvindmølleparker i 2030. Tallet på de 30 pct. bliver næsten det samme, hvis man i stedet for alderskriteriet fjernede alle de mindste vindmøller herhjemme. Således ville 26 pct. af den samlede kapacitet i dag forsvinde.

Ud af de nyeste 1.850 danske landvindmøller er lidt mere end hver tredje mere end 110 meter høje.

 

I aftaleteksten hedder det, at vedvarende energi skal være en af Danmarks "primære energikilder." I forlængelse af en tidligere politisk aftale afsætter man 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud, hvor energiformer som kystnære havvindmølleparker, solcelleparker, landvindmøller samt bølge- og vandkraft vil konkurrere om en række udbud i perioden 2020 til 2024.

Energistyrelsen får nu til opgave at udarbejde en plan for, hvordan man får reduceret antallet af møller. Samtidig får man hvert andet år til opgave at evaluere, om antallet falder hurtigt nok. Sker det ikke, er det muligt at udsætte planlagte auktioner.

Overordnet har industrien taget godt imod den nye energiaftale. Hos interesseorganisationen Vindmølleindustrien hæfter administrerende direktør Jan Hyllebarg sig især ved de danske planer for havvind.

"Det har været vigtigt for os at få hævet målsætningerne for vedvarende energi og sikret en klar plan for udbygningen med såvel land- som havvind frem mod 2030, da det er med til at drive den grønne omstilling og vores danske styrkeposition. Det er meget glædeligt, at der nu står et enigt Folketing bag alt dette," udtaler han i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Når det er sagt, så er vi selvfølgelig kede af den negative tone der har været om landvind og vi havde meget gerne set en mere aggressiv tidsplan for havvind, da konkurrencen i Europa om at tiltrække investeringer til netop havvind er benhård. Her havde vi ønsket os mere ambition og forståelse for den konkurrence Danmark er i, ved at have fremrykket de respektive parker mere end tilfældet ser ud til at være."

Det anslås, at industrien beskæftiger cirka 33.000 i Danmark.

 

 

Forsiden lige nu

Global vindlobby bag ny ambitiøs strategi

"Hele vindindustrien er i opbrud, og jeg er ikke bange for at kalde det for disruption," siger formanden for det Globale Råd for Vindenergi (Gwec), Morten Dyrholm, i et interview med EnergiWatch.

Endnu et brud på elbørs-regler

"Det pågældende medlem var ikke Einar Aas, men en anden," bekræfter Georg Aasen, CEO på Nasdaq Commodities, over for nyhedsmediet Montel.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere