EnergiWatch

Vattenfall: Stadig glimrende afkastgrad på havvind i Europa

Risikoprofilen har ændret sig i havvindmøllesektoren, men endnu er der stadig en "ganske glimrende afkastgrad" i sektoren, siger Vattenfalls Michael Simmelsgaard.

Da det svenske energiselskab Vattenfall i 2016 løb med sejren i budkampen om at bygge den danske havvindmøllepark Kriegers Flak, skete det med verdens laveste vinderbud for havvindmøller nogensinde.

Buddet lød på 37,2 øre per kilowatt-time, og det var dengang langt billigere end priserne på andre parker, som Vattenfall tidligere havde vundet.

Det skabte på det tidspunkt røre i branchen, men ifølge Michael Simmelsgaard, der er direktør for havvind hos det svenske selskab, var tidspunktet fint for at byde ind med en lavere pris.

"Det var absolut ikke for tidligt. Kriegers Flak bliver en god business case for os," siger han til Ritzau Finans.

Siden er priserne på havvind i Europa faldet yderligere, og sidste år vandt danske Ørsted eksempelvis en udbudsrunde i Storbritannien med et bud, der var mere end 50 pct. lavere end i en lignende runde to år forinden.

Anderledes risikoprofil

Sidste år bød også for første gang nogensinde på et nulbud - det vil sige uden et statsligt tilskud per megawatt-time - fra Ørsted i en havvindauktion i Tyskland. Siden fulgte også Vattenfall trop med et lignende bud i en hollandsk auktion, men ifølge direktøren er de europæiske projekter fortsat attraktive på trods af konkurrencen.

"Det har haft en påvirkning, at risikoprofilen i offshore vind er anderledes, end den vi så for 3-5 år siden. På den måde er der stadig en ganske glimrende afkastgrad. Tidligere blev risikoen vurderet til at være meget høj, og det gjorde jo også, at man havde en meget høj afkastgrad i de tidligere projekter. Det er ikke der, vi er i dag, men det er heller ikke rimeligt med det marked og den risikoprofil, der er nu. Vi mener stadig, at det er et fornuftigt marked, og vi kan sagtens leve op til de krav, vores ejere stiller," siger Michael Simmelsgaard.

Det handler om volumen

Det er en mere intens konkurrence på markedet for havvind i Europa, der har været med til at presse priserne på projekterne, og det er også med til at stille større krav til underleverandørerne - heriblandt vindmølleproducenterne.

Det fortalte Clark MacFarlane, der er direktør for Siemens Gamesas havvindforretning i Storbritannien, til Ritzau Finans på en konference for havvind i Manchester i sidste uge. Ifølge direktøren betød det ikke kun, at omkostningerne skulle sænkes, men at der også skulle fokuseres på kvalitet, logistik og effektivitet.

Ifølge Vattenfalls direktør for havvind er de lave bud fra projektudviklerne ikke ensbetydende med, at der lægges et stort pres på underleverandørerne - og det skyldes, at havvind er på vej mod at blive en større og mere moden industri.

"Der er ingen, der behøver at betale for det. Det handler om den industrialisering, der foregår, når de enkelte vindmølleproducenter eksempelvis går op og får stor volumen. For 3-4 år siden var det en lidt svingende industri, og synlighed og volumen betyder uhyre meget for eksempelvis udviklingsomkostningerne. Hvis det koster 200-300 mio. at udvikle en platform, jo flere enheder, man kan afskrive det over, des bedre er det. Det er egentligt bare det, industrien har været igennem, og det er gået hurtigt," siger Michael Simmelsgaard.

Den teknologiske udvikling, volumen, bedre håndtering af risici og klare udmeldinger fra regeringerne, hvilket muliggør bedre planlægning, er noget af det, der har været med til at sikre, at man har kunnet reducere omkostningerne for havvind, fortæller Vattenfalls direktør, der håber, at to eller tre af vindmølleproducenterne snart er klar til at tilbyde en mølle med en tocifret kapacitet regnet i megawatt. I dag har den største mølle på markedet en kapacitet på 9,5 megawatt.

Fri for subsidier i 2025

I Vattenfalls strategi fra 2015 lød det, at energiselskabet inden for havvind vil være fri for subsidier i 2025. Ifølge Michael Simmelsgaard er det stadig en mulighed, men det skal ikke tolkes, som om at branchen på det tidspunkt vil være fuldstændig uafhængig af de politiske rammevilkår. Og der er også stor forskel på, hvornår det kommer til at ske i de forskellige lande i Europa.

"Jo mere komplicerede forhold, der er, des senere vil projekterne blive fri for støtte. Og der er ingen tvivl om, at markedsvilkårene, alt efter om der er naturligt høje eller naturligt lave energipriser, også har en betydning. Det har vist sig, at Holland er i en førerposition på det punkt – og det er det centraleuropæiske område generelt, fordi behovet for energi er stort. Det er også der, man vil se corporate PPA’er udvikle sig hurtigere," siger Michael Simmelgaard.

Vattenfall har eksempelvis tidligere oplyst, at det i Holland vil indgå særlige leveringsaftaler med virksomheder, og de aftaler går under navnet corporate power purchase agreements (PPA).

Envision-direktør: Indien er vores nye store satsning

Tyrkiet åbner op for bud på 1,2 GW havvind

Vattenfall: Det er vigtigt for os ikke at miste fokus i Europa

Styrelse vil tage Elsam-sagen til Højesteret

Indien sætter mål om 30 GW havvind i 2030

Forsiden lige nu

Danmark giver garanti til to svenske vindmølleparker

Den danske stat har gennem EKF Danmarks Eksportkredit garanteret finansieringen af to nye vindmølleparker i Sverige i op til 18 år. Det er Siemens Gamesa, der skal levere møllerne til projekter, hvor Norsk Hydro Energi vil være aftager.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere