EnergiWatch

GE nærmer sig salg af enhed for milliardbeløb

Salget af en enhed for store industrimaskiner kan blive annonceret allerede i dag, skriver Wall Street Journal.

Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus

Den amerikanske teknologi- og servicekoncern General Electric nærmer sig en aftale om salg af en enhed, der laver store industrimaskiner, til kapitalfonden Advent International.

Handlen, som omfatter Jenbacher og Waukesha Engines, kan blive på 3 mia. dollar (19,2 mia. kr.) eller mere, skriver The Wall Street Journal.

Salget, som ifølge avisens kilder kan blive annonceret allerede mandag, er en del af General Electrics administrerende direktørs, John Flannerys, plan om at simplificere det hårdt ramte General Electric efter flere års underpræstation. Planen indebærer et salg af aktiver for 20 mia. dollar inden næste års udgang.

Investorer venter på en større opdatering af selskabets portefølje, der forventes offentliggjort snart. John Flannery fortæller, at alt er på bordet, hvilket inkluderer en opsplitning af selskabet.

Det var General Electrics tidligere administrerende direktør Jeff Immelt, der anskaffede Jenbacher og Waukesha Engines tilbage i henholdsvis 2004 og 2010.

Den potentielle køber af General Electric-enhederne, Advent International, råder over 41 mia. dollar i aktiver på tværs af flere sektorer, heriblandt industrielle og finansielle.

General Electric erfarede sidste uge, at selskabets aktie vil blive fjernet fra Dow Jones Industrial Average efter mere end 100 år i indekset.

Priser på franske offshore-projekter forhandlet ned

GE: Lagring vil følge solenergi i drastisk prisfald

Forsiden lige nu

Global vindlobby bag ny ambitiøs strategi

"Hele vindindustrien er i opbrud, og jeg er ikke bange for at kalde det for disruption," siger formanden for det Globale Råd for Vindenergi (Gwec), Morten Dyrholm, i et interview med EnergiWatch.

Endnu et brud på elbørs-regler

"Det pågældende medlem var ikke Einar Aas, men en anden," bekræfter Georg Aasen, CEO på Nasdaq Commodities, over for nyhedsmediet Montel.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere