Konkurrencen på det europæiske marked for havvind er taget til i løbet af de seneste år og resulterede sidste år i rekordlave bud i havvindauktioner i lande som Storbritannien, Tyskland og Holland.

Udover projektudviklerne, som ofte ejes af store energiselskaber, pensionskasser eller kapitalfonde, stiller det store krav til vindmølleproducenterne og deres underleverandører.

Men det handler ikke udelukkende om større møller og at få prisen ned for producenterne, fortæller Clark MacFarlane, der er direktør for Siemens Gamesas havvindforretning i Storbritannien.

"Det er et konkurrencepres for kunderne for at vinde auktioner og for forsyningskæden for at udvikle og tilbyde noget, der passer til kundernes behov. Men det handler ikke kun om prisen. Det handler også om kvalitet, logistik og effektivitet," siger han til Ritzau Finans på Global Offshore Wind-konferencen i Manchester.

Han forklarer, at de lave bud i auktionsrunderne i Europa har lagt et pres på alle, og det betyder, at alle i industrien skal arbejde på at forbedre deres produkter og tilbud.

Industrialiseringen og den øgede volumen har hjulpet med at sende omkostningerne ned, men der er også andre områder, som er vigtige at arbejde med for at stå godt i konkurrencen.

"Vi har mere effektive møller, bedre drift og vedligeholdelse og bedre logistik. Det handler om at fjerne ekstra aktiviteter. Vi har nu hurtigere installation, og mindre arbejde bliver udført til havs, hvor arbejdet er dyrere. Teknologien og kvaliteten er også blevet meget bedre."

"I de tidligere dage behøvede møllerne mere reparation, men nu kører de og producerer energi. Det har reduceret capex (investeringer, red.) og opex (driftsomkostningerne, red.), og møllerne producerer mere elektricitet. Derfor er prisen per enhed i dag en del lavere," siger Clark MacFarlane.

Inden for møller på land har der i løbet af det seneste år været tale om, at branchen er ramt af prispres, men på trods af de lave bud i havvindauktionerne er der ikke tale om det samme scenarie, når det kommer til møller til havs, fortæller Clark MacFarlane.

"Der er et prispres, men en havvindmøllepark har en del flere elementer end en onshore-park. Det handler om at tilbyde en energi-, installations- og reparationsløsning. I onshore har man ikke hele logistikdelen og offshore-arbejdet, og bare det at reparere er logistisk mere besværligt og dyrt i offshore. Inden for offshore er der også færre spillere, så det er et andet miljø," siger han til Ritzau Finans.

Direktøren fortæller, at Siemens Gamesa fortsætter med at udvikle sine produkter og tilbud inden for havvind, og at det fokuserer på at arbejde tæt sammen med kunderne - udviklerne og energiselskaberne.

"I dag leverer man ikke bare møller. Man optimerer vindparken. Derfor handler det ikke kun om størrelsen, men at maksimere hvordan vindfarmen producerer elektricitet. Det inkluderer fundamenter, logistik og kvalitet," siger Clark MacFarlane.

Siemens Gamesas største havvindmølle, SG 8.0-167 DD, har en kapacitet på 8 megawatt, og det er dermed stadig under eksempelvis konkurrenten MHI Vestas, der har en havvindmølle på 9,5 megawatt på markedet.

"Det gode ved vores moderne møller er deres availability (driftsklarhed, red). Antallet af gange vi skal servicere dem og besøge dem er blevet markant reduceret. Hvis man ikke slukker dem, vil de bare fortsætte med at producere elektricitet."

"Du kan have en 12 MW-mølle, men hvis man er nødt til at stoppe den hver måned for at arbejde på den, så har man mistet produktionen den dag og måske også dagen efter. Det er ikke et simpelt regnestykke, og derfor skal man samarbejde med kunderne om at maksimere deres energi-output," siger direktøren.

I september sidste år fik det danske energiselskab Ørsted tildelt retten til at opføre havvindmølleparken Hornsea 2 i Storbritannien. Det skete til en elpris på 57,50 pund per megawatttime (MWh), som er 50 pct. lavere end ved sidste budrunde i 2015 og samtidig den laveste nogensinde i Storbritannien, lød det dengang.

I Tyskland og Holland har selskaber sidste år vundet retten til at opføre bestemte projekter med de såkaldte nulbud - det vil sige uden retten til statslig støtte.

Siemens Gamesa limer nye kanter og takker på Anholt