EnergiWatch

Historisk slag om erstatning for vindmøller tæt på land

41 vindmøller tæt på Jyllands vestkyst har fået knap 600 grundejere til at kræve erstatning for værditab.

Den hidtil største sag om erstatning for gener fra havvindmøller er netop gået i gang, og 586 grundejere ved den jyske vestkyst kræver erstatning.

De frygter, at deres sommerhuse bliver markant mindre værd, når landets to første store kystnære vindmølleparker - Vesterhav Syd ved Søndervig og Vesterhav Nord ved Hanstholm - rejser sig om to år tæt på kysten.

"Det hænger ikke sammen, at Ringkøbing-Skjern Kommune kalder sig for "Naturens Rige", og så skal kysten plastres til med møller tæt på land," siger Thue Amstrup-Jørgensen. Han er formand for Sammenslutningen af Sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit.

Han er en af de 495 sommerhusejere i kommunen, der i den kommende tid skal have besøg af Taksationskommissionen for at få vurderet et eventuelt værditab af ejendommen.

Mod nord ved Thyborøn kræver yderligere 91 sommerhusejere erstatning. Her gik taksationsmyndighederne i weekenden i gang med at besigtige ejendommene.

De første afgørelser ventes til september og resten før årets udløb.

Vattenfall, der opfører møllerne og skal betale eventuelle erstatninger, har svært ved at se, at sommerhusene bliver mindre værd.

"Det er op til Taksationskommissionen. Men vi lægger vægt på, at siden det blev kendt, at møllerne skulle bygges, har sommerhussalget i området og priserne været stigende. Så købere er i hvert fald ikke blevet skræmt over udsigten til møllerne," siger Michael Simmelsgaard, landechef i Vattenfall.

Vattenfall forsøger på forhånd at imødekomme klager over skarpt lys fra de høje møller om natten med et tilbud om, at lyset på møllerne kan slukkes, indtil der nærmer sig et fly.

"Radarsystemet bruges allerede i andre lande til lands og kan tages i brug herhjemme også til vands, hvis de danske myndigheder vil tillade det," siger Michael Simmelsgaard.

Lilleholt vil ikke betale Vattenfall for at rykke Vesterhav Syd-møllerne

Medie: Havvindudvikler pønser på milliardsalg

Vestjysk vrede: Rekordmange kræver erstatning for kommende havmøller

DF lægger afstand til regeringen med hårdt krav om stop for landvind

Forsiden lige nu

Global vindlobby bag ny ambitiøs strategi

"Hele vindindustrien er i opbrud, og jeg er ikke bange for at kalde det for disruption," siger formanden for det Globale Råd for Vindenergi (Gwec), Morten Dyrholm, i et interview med EnergiWatch.

Endnu et brud på elbørs-regler

"Det pågældende medlem var ikke Einar Aas, men en anden," bekræfter Georg Aasen, CEO på Nasdaq Commodities, over for nyhedsmediet Montel.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere