EnergiWatch

Nordberg efter TDC-entré: Ingen planer om at forlade Vestas

Vestas-formand Bert Nordberg bliver siddende som formand for den danske mølleproducent, selvom han er på vej ind som formand for teleselskabet TDC.

Ritzau Scanpix/Henning Bagger
Foto: Ritzau Scanpix/Henning Bagger

Vestas' bestyrelsesformand siden 2012, Bert Nordberg, har ingen planer om at forlade den danske vindmølleproducent for at gøre plads til den formandspost hos TDC, som svenskeren tiltræder 1. august.

Han erkender i et interview med Ritzau Finans dog, at det kan blive nødvendigt at skære ned på sine bestyrelsesposter.

"Jeg overvejer det, men det er en drøftelse, jeg tager med nomineringskomitéerne i de andre bestyrelser om, hvordan vi ser på det," siger Bert Nordberg og tilføjer:

"Jeg overvejer ikke at forlade Vestas."

Ud over Vestas - og fra august altså også TDC - har Nordberg bestyrelsesposter i Electrolux, Essity, Saab Group og Svenska Cellulosa.

Forud for sin tiltrædelse som formand for Vestas i 2012 havde Bert Nordberg en lang karriere hos Ericsson, hvor han blandt andet var administrerende direktør for Sony Ericsson mellem 2009-2012.

Vestas-formand skal være ny formand for TDC

Vestas-formand i hårdt angreb på kapitalfonde

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere