EnergiWatch

Norge tager næste skridt mod flydende havvindmøller

Den norske energiminister vil den kommende uge mødes med virksomheder, der vil kunne udvikle en flydende havvindmøllepark.

Foto: Siemens

Den norske energiminister, Terje Søviknes, vil mødes med en række virksomheder på onsdag for at diskutere den potentielle etablering af flydende havmølleparker.

Det fortæller han fredag til nyhedsbureauet Reuters.

Mødet er det første konkrete skridt i retning af at udvikle en flydende havmøllepark, efter at den norske regering i december sagde, at den ville undersøge mulighederne på dette område.

"Onsdag i næste uge vil jeg have møder med forskellige interessenter fra offshore-vindområdet og diskutere både den indledende fase og de lovgivningsmæssige rammer," siger Terje Søviknes ifølge Reuters.

Energiministeren har ikke nævnt navne på nogle af de virksomheder, han skal mødes med, men norske Equinor - tidligere kendt som Statoil - har sagt, at det gerne vil tage part i landets første udbud, såfremt der er tilskud involveret.

I maj fortalte Equinor, at det inden 2030 regner med, at der globalt vil være installeret omkring 13 gigawatt i flydende vindenergi, og at selskabet selv venter at få "en rimelig andel" af det marked.

Equinor er i forvejen ejer af verdens første flydende vindparkprojekt, som har en kapacitet på 30 megawatt og ligger ud for den skotske kyst. Herudover arbejder Equinor i Norge på et projekt, der skal kombinere flydende vind med olieplatforme.

Den norske energiminister regner med at kunne foretage en konklusion på den næste tids diskussioner inden for nogle få måneder.

CIP vælger partner til amerikanske flydemøller

Norsk krav om ny vurdering af flydende havmøller ved stort oliefelt 

Mere fra EnergiWatch

Danoil melder sig "på den anden side" af krise

Danoil oplever total stilstand i den danske Nordsø, men har fået rettet op på forretningen efter ekstremt udfordrende 2020. Det fortæller Svend Lykkemark Christensen, adm. direktør hos Danoil.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs