EnergiWatch

Samsung lover grøn energi på halvdelen af fabrikker om to år

Den asiatiske telefon- og it-producent Samsung fastsætter mål for vedvarende energi.

Foto: /ritzau/AP/Kwon Hyun-goo/

Samsung Electronics, som er verdens største producent af smartphones, lover at omstille til udelukkende grøn energi i USA, Europa og Kina. Det skal være på plads inden udgangen af 2020. 

Knap halvdelen af selskabets fabrikker og kontorer er ifølge nyhedsbureauet AP dermed omfattet. 

Den sydkoreanske virksomhed følger teknologigiganten Apple, som har truffet samme beslutning om at bruge grøn energi.

Samsung Electronics, der er et datterselskab af Samsung, vil blandt andet installere 42.000 kvadratmeter solpaneler ved hovedkvarteret i Suwon. 

I Sydkorea er andelen af vedvarende energi blot seks procent. Resten af energibehovet dækkes af kul og atomkraft. 

Meddelelsen fra Samsung får i en pressemeddelelse ros af den internationale miljøorganisation Greenpeace. 

"Samsungs meddelelse er et stort skridt frem mod en fremtid båret af bæredygtig energi," siger Greenpeace-chefen Jennifer Morgan.

17 af Samsungs 38 fabrikker ligger i USA, Europa og Kina. 

Der er langt til at nå målet, hvis man tager udgangspunkt i selskabets egne tal. Ifølge Greenpeace er Samsungs andel af vedvarende energi blot én procent. 

Miljøorganisationen opfordrer andre virksomheder til at følge i samme spor.

Bosch dropper batteriproduktion

Trump sætter tolden op på hårde hvidevarer og solceller 

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Vestas vælger tysk logistikpartner i Nordamerika

Den danske vindmølleproducent, der fra årsskiftet skifter DSV ud med Mærsk som primær logistikpartner, får fremover distribueret komponenter og reservedele i Nordamerika af en tysk logistikvirksomhed.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs