EnergiWatch

Siemens Gamesa skal levere næsten 300 megawatt i Norge

Der er tikket en ordre på knap 300 MW ind hos Siemens Gamesa til tre norske projekter.

Foto: Siemens Gamesa

Den tysk-spanske mølleproducent Siemens Gamesa, der er konkurrent til Vestas, skal levere 70 vindmøller til tre norske projekter. Den samlede kapacitet lyder på 294 megawatt (MW).

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Bestillingen er kommet fra tyske Luxcara, og det er møllerne SWT-DD-130, der er bestilt. Installationen vil starte i foråret 2019 og ventes færdig det følgende efterår. Sammen med bestillingen kommer en 25-årig service- og vedligeholdelsesaftale.

Siemens Gamesa har i Norge allerede leveret mere end 200 vindmøller med en samlet kapacitet på mere end 500 MW, og et yderligere projekt på 390 MW er ved at blive installeret.

Siemens Gamesa vil sælge mindst 100 havmøller årligt i USA

Facebook shopper strøm til stort datacenter uden om Danmark

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs