EnergiWatch

FTI: Ser vækst i globale mølleinstallationer på 9,1 pct. i 2018

Efter et par år med fald i vindinstallationerne vil der komme gang i markedet de kommende år, vurderer analysefirma.

Foto: Reni-DS

Efter fald i det globale vindmøllemarked i 2016 og 2017 ventes 2018 atter at byde på vækst - og frem til 2027 ventes markedet i gennemsnit at vokse med 3,3 pct. om året.

Det forudser analysefirmaet FTI Intelligence i en ny rapport.

"Efter et fald på 15 pct. i globale nye installationer i 2016 fortsatte den negative vækst i 2017. Det 4 pct. store fald i installationerne i 2017 skyldes primært faldende installationer i Kina. Imidlertid ventes de globale vindmølleinstallationer i år at springe frem og vokse med 9,1 pct. på årsbasis," forudser FTI Intelligence.

Analysefirmaet venter, at de årlige vindinstallationer over de næste ti år vil vokse fra 58,4 gigawatt i 2018 til over 74,2 gigawatt i 2027. Samlet i perioden ventes det at give en opsætning af 689 gigawatt.

Da der i perioden også ventes at blive nedtaget 68,7 gigawatt i gammel kapacitet, ventes den akkumulerede installerede kapacitet ved udgangen af 2027 at ligge på 1160 gigawatt mod nu 541 gigawatt.

Basisfremskrivning: Danmark misser 2030-mål med 10 procent

Siemens Gamesa når indisk milepæl

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere