EnergiWatch

100 nye kæmpemøller skudt op på landjorden: Skal gøre landskabet skønnere

Vindmøller bør stå ude på havet, mener mange. Men ifølge danske energiselskaber er der gode argumenter for vindmøller på land.

Foto: PR

På trods af store diskussioner om nye vindmøller på land blev der rejst 100 nye landvindmøller herhjemme sidste år.

Blandt landsdelene topper Midt- og Vestjylland med 40 nye møller på land.

"Den helt naturlige forklaring er, at det blæser meget i den landsdel. Derfor er det mere attraktivt rent økonomisk at rejse vindmøller der," siger chefkonsulent Kristine Grunnet fra Dansk Energi til DR P4 Midt & Vest.

Og selvom mange gerne vil have møllerne langt ud på havet, er det fortsat vigtigt med møller på land, mener Kristine Grunnet:

"Vi har brug for meget ny vedvarende energi, og landvindmøller er bare billigst, så vi får meget grøn energi for pengene," siger hun.

Ifølge Dansk Energi, som repræsenterer energiselskaberne i Danmark, skal over halvdelen af vindkapaciteten på land pilles ned inden 2030, fordi de gamle møller bliver udtjente. Og beregninger fra Klimaministeriet viser, at fire ud af fem vindmøller ville kunne fjernes, hvis man erstattede de gamle vindmøller med større og moderne møller.

Derfor forventer Dansk Energi også færre vindmøller på land, da der er brug for langt færre moderne møller til at erstatte de gamle.

"Når vi stiller én ny mølle op, kan den erstatte op til seks af de gamle møller," siger Kristine Grunnet.

"Vi mener jo faktisk, at vi kan forskønne det danske landskab ved at pille en masse møller ned og erstatte dem med nogle færre, lidt større, men også meget mere effektive møller," siger chefkonsulenten hos Dansk Energi.

I Midt- og Vestjylland topper Ringkøbing-Skjern Kommune med 17 nye landmøller i 2017, fulgt af Holstebro med syv, Herning med fem, Thisted med fire, Skive og Ikast-Brande med hver tre og Lemvig med en ny landmølle. Desuden er der rejst fire nye havmøller i Lemvig Kommune.

Vindmøller deler ofte befolkningen, og ifølge Dansk Energi er det særdeles vigtigt at arbejde videre med at sikre lokal opbakning, når møllerne på land bliver opstillet.

"Det er muligt at lave gode projekter på land, men det kræver, at vi bliver bedre til at tale sammen alle sammen. Det gælder kommunerne, folkene, der stiller møllerne op og befolkningen. Alle skal gerne være tilfredse i sidste ende," siger Kristine Grunnet.

På landsplan ligger Lolland helt i top blandt kommunerne med 26 nye landmøller.

Ved udgangen af 2017 stod der ifølge Danmarks Vindmølleforening i alt 4.686 vindmøller i Danmark - 508 havmøller og 4.178 landmøller.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****

"Når de nuværende regler udløber, er der ingen, der vil gå i gang med at planlægge nye vindmøller i Danmark foreløbig"

Regeringen flytter udbudspenge til testmøller

Forsiden lige nu

Siemens følger med Vestas ind i batteriprojekt

Europa står foran en stor mangel på batterier inden for få år, advarer Siemens, der både investerer direkte og skriver sig op som fremtidig storkunde i milliardstort svensk projekt, mod at det bliver med tyskernes digitaliseringsudstyr.

Suzlon vil udvikle vindparker i USA

Den indiske mølleproducent barsler både med nye møller og planer om at gå med i projekter for at genvinde indpas på det amerikanske marked, hvor der foreløbigt er godt en gigawatt undervejs. Derudover vil man lukrere på fortidens storhed.

Energi Danmark håber på højesteret

Den milliardstore erstatningssag mod Ørsted sættes i bero efter nederlag i landsretten, indtil Konkurrencerådet beslutter, om det vil anke til øverste instans.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere