EnergiWatch

GE får ordre i Brasilien

Den amerikanske vindmølleproducent har modtaget ordre på 360 MW til det brasilianske marked.

Foto: General Electric Company

General Electric (GE), som er en af Vestas' største konkurrenter på vindmøllemarkedet, har fået en stor ordre i Brasilien.

Firmaet skal ifølge Bloomberg News levere 144 vindmøller på 2,5 megawatt (MW) til staten Bahia i det nordøstlige Brasilien.

Aftalen er dermed på i alt 360 MW, som skal opføres i Umburanas-komplekset ejet af Engie Brasil.

I forvejen havde GE en aftale om at levere vindmøller til et andet vindprojekt i område.

"Tilsammen repræsenterer de to parker vores største volumen af møller i samme klynge i Brasilien, siger Vikas Anand, chef for Americas hos GE Onshore Wind," ifølge Bloomberg News.

GE venter at levere vindmøllerne i år, men oplyser ikke kontraktens værdi.

Mere fra EnergiWatch

Danoil melder sig "på den anden side" af krise

Danoil oplever total stilstand i den danske Nordsø, men har fået rettet op på forretningen efter ekstremt udfordrende 2020. Det fortæller Svend Lykkemark Christensen, adm. direktør hos Danoil.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs