EnergiWatch

Siemens Gamesa-medarbejdere nedlægger arbejdet

Uenigheder med ledelsen betyder, at Siemens Gamesas tyske medarbejdere på den store vindmøllefabrik i Cuxhaven begynder en strejke onsdag.

Foto: Bard

Alle medarbejdere på Siemens Gamesas fabrik i Cuxhaven, Tyskland indleder i dag onsdag en strejke. Det erfarer EnergiWatch.

Arbejdsnedlæggelsen kommer efter en strid med ledelsen over løn, og den omfatter både fabriks- og kontormedarbejdere på stedet.

Umiddelbart vil strejken kun vare dagen igennem. Det står umiddelbart ikke klart, hvor mange medarbejdere, der i øjeblikket er på fabrikken, samt hvor mange arbejdsnedlæggelsen omfatter.

Strejken kommer oven på, at EnergiWatch i sidste uge kunne fortælle om store interne stridigheder i det nyligt fusionerede selskabs danske divisioner. Her har en række kilder fortalt, at interne magtkampe i ledelseslagene samt store kulturelle forskelle mellem danske, tyske og spanske medarbejdere i øjeblikket går så hårdt ud over staben, at mange ønsker at forlade selskabet for at finde nyt arbejde.

Kilderne mener, at fusionen mellem Siemens og Gamesa, der blev gennemført i april sidste år, har været kaotisk og de ansatte bekræfter, at det som ansat er blevet mere og mere normalt, at man diskuterer sin konkurrenceklausuler og opsigelsesvarsel med kollegaer.

Siemens Gamesa meddelte i november måned, at man som konsekvens af hård konkurrence i vindmøllemarkedet måtte indlede en 6.000 mand stor fyringsrunde på globalt plan svarende til cirka 20 pct. af den samlede stab.

Efterfølgende truede de ansatte hos Siemens Gamesa i Spanien ledelsen med arbejdsnedlæggelser som svar på afskedigelserne. Medarbejderne mente, at det var uretfærdigt, at 408 af fyringerne oprindeligt skulle ske i Spanien. Truslerne blev siden droppet, men tillidsfolkene lod i forbindelse med forhandlingerne pressen vide, at man var utilfredse med den måde, situationen var blevet håndteret på.

EnergiWatch arbejder på at få en kommentar fra Siemens Gamesa til dagens strejke i Cuxhaven.

Siemens Gamesa uro rammer på værst tænkelige tidspunkt

Siemens Gamesa fusion har skabt stor intern uro

Mere fra EnergiWatch

OK køber varmevirksomhed

Fra 1. november bliver Dansk Varme Service en del af OK-koncernen, som vil styrke sit fokus på det voksende marked.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs