EnergiWatch

Nexans har købt dansk kabelselskab

Kabelkæmpen vil udvide sin forretning, og det eventyr bliver en dansk virksomhed nu en del af.

Foto: Nexans

En af de helt store sværvægtere i den europæiske kabelindustri, franske Nexans, har købt sig til bestemmende indflydelse i det danske selskab BE Cablecon.

Det danske selskab er ifølge en pressemeddelelse "en af Danmarks førende leverandører af kabelpakkeløsninger til Europas vigtigste vindmølleproducenter," og Nexans forklarer, at årsagen til nyerhvervelsen skal findes i et ønske om at diversificere forretningen og at kunne tilbyde kunder pakkeløsninger også uden for vindmølleindustrien.

"Vi har udviklet et fremragende samarbejde med BE CableCon som underleverandør til vores egne pakkeløsningsprojekter. Det er et vigtigt skridt i vores strategi at indlemme dem i Nexans-koncernen for at få større kontrol over vigtige elementer i værdikæden, så vi kan tilbyde kunderne et komplet teknisk forbindelsessystem. Ud over vindmøller kan vi nu udvikle nye vækstmuligheder for kabelpakkeløsninger i andre industrisegmenter," oplyser underdirektør for Nexans industry solutions and projects, Alain Robic, i en pressemeddelelse.

Amerikanere sælger sig selv med solid præmie

Transaktionen er gennemført i begyndelsen af januar, men selskaberne udsendte først i sidste uge en meddelelse om overtagelsen.

Det danske selskab opnåede ved det senest aflagte årsregnskab for 2016 et resultat på 8,1 mio. danske kroner, som var det bedste resultat i selskabets levetid. Samlet rådede man ved årets afslutning over en balance på 31,4 mio. Af det beløb er cirka 18 pct. eller 5,8 mio. kr. udgjort af gæld.

BE Cablecons direktør og medejer, Klaus Møller, siger i pressemeddelelsen, at overtagelsen også kan betyde, at selskabet vil rette et større fokus mod nye markeder uden for Europa:

"Ved at blive inkluderet i Nexans-koncernen med deres ekspertise inden for kabelproduktion og globale tilstedeværelse får vi den ideelle platform til at føre vores forretning til næste niveau. Vi ser frem til at ekspandere uden for Nordeuropa og arbejde sammen med globale OEM’er samt rette blikket mod nye markeder i Nordamerika og Asien-Stillehavsområdet."

BE Cablecon blev grundlagt i 2007.

NKT-konkurrent leverer pæn vækst drevet af søkabler

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere