EnergiWatch

Kunstig intelligens vil overtage styringen af vind- og solenergi

Udviklingen er uundgåelig. Om blot få år vil kunstig intelligens have overtaget stort set alt manuelt arbejde omkring vind- og solcelleparker. Og lidt længere ude i fremtiden bør også ingeniørerne bag vedvarende energi forberede sig på hård konkurrence fra computerne.

Valgmulighederne er mange, når man skal have en kop kaffe fra den nye kaffeautomat hos konsulenthuset DNV GLs danske kontor i Hellerup. Hvor meget mælk, hvor mange bønner, hvor meget skum. Et mikrostudie i, at teknologien har givet os langt flere muligheder i dagligdagen. Men også muligheder for at vælge forkert. For hvad nu hvis man bare vil have en sort kaffe, men ender med en cappuccino?

Men måske behøver man slet ikke foretaget valget, næste gang DNV GL får ny kaffemaskine. For det er meget muligt, at næste kaffemaskine er forsynet med kunstig intelligens, AI, og derfor kan forudsige, præcis hvilken kaffe jeg foretrækker.

Tanken er i hvert fald ikke fjern, når man har tilbragt en times tid i selskab med Lars Landberg, der er chef for strategisk research og innovation inden for vedvarende energi hos DNV GL. Et af hans specialområder er kunstig intelligens, noget han har arbejdet med siden 1989, hvor han begyndte sin karriere hos Risø.

”Der er utrolig mange fordele for virksomhederne ved at gøre brug af kunstig intelligens. Og vi har i Danmark en lang række selskaber inden for vedvarende energi og havvind, der sidder på enorme mængder data. Så mulighederne er meget store. Der er masser af data og masser af computerkraft, nu skal man bare udvikle algoritmerne. Mit råd er helt klart, at selskaberne skal kaste sig over mulighederne. Men det skal gøres med omtanke, for området rummer helt nye dilemmaer og udfordringer, som vi ikke kender svaret på endnu,” siger Lars Landberg.

Han har netop afsluttet en rapport – et såkaldt ’position paper’ om kunstig intelligens. En rapport, der tegner et billede af nærmest uendelige muligheder for at udnytte kunstig intelligent inden for vedvarende energi. Og vel og mærke muligheder, der allerede eksisterer i dag eller vil gøre inden for de næste par år.

Men også en rapport, der advarer om, at der med kunstig intelligens følger en række dilemmaer, man er nødt til at forholde sig til.

”En computer arbejder 24 timer i døgnet, også om søndagen. Hvis man vil spille en rolle i markedet i fremtiden, så må en del af ens arbejde udføres ved hjælp af kunstig intelligens. Vi er ganske kort fra et punkt, hvor alle ansatte i det daglige vil få assistance fra en elle anden form for kunstig intelligens,” siger Lars Landberg.

Teknologien er her nu

Mens han taler, peger han flere gange på den iPhone, der ligger på bordet mellem os. For den er et oplagt eksempel på, at vi allerede i dag omgiver os med kunstig intelligens. Om end det er kunstig intelligens på et forholdsvist lavt niveau. Men udviklingen går rivende hurtigt, og inden for få år vil brugen af kunstig intelligens være eksploderet i arbejdslivet, vurderer Lars Landberg.

Det vil give nye muligheder i en række brancher – ikke kun inden for vedvarende energi. Men vedvarende energi er en af de brancher, hvor fordelene måske er lettest at få øje på.

”Robotter er nok det område af kunstig intelligens, der er mest interessant for industrien lige nu. Og her taler vi især droner. Droner er allerede fyldt med kunstig intelligens i dag bare i kraft af, at den kan flyve. Og holder sig i luften, selv om man slipper kontrollen. Det er en simpel form for kunstig intelligens. Det, vi er interesseret i, er, hvordan man kan gøre dem autonome. Har man en stor offshore vindmøllepark, hvor der bor ti droner ude, så bør vi snart nå dertil, at man bare åbner låget og slipper dem fri efter et kraftigt stormvejr. De bør så selv kunne identificere, hvilke vinger og møller, der skal undersøges først. Og de skal selv kunne analysere deres videostreams ved hjælp af billedegenkendelse og finde fejl på vingerne,” siger Lars Landberg.

”I dag er vi der, hvor mange vindmølleoperatører bruger droner, men det sker ved manuel styring. Få er begyndt med autonome droner, men teknologien udvikler sig lynhurtigt, og droner er der allerede i dag. Næste skridt er at de vil få billedegenkendelse integreret. Det vil ske meget snart”.

Ud over droner så er robotteknologien også tæt på med kravlende robotter. Fordelene ved de intelligente, kravlende robotter er, at de kommer tættere på møllerne. Dermed kan de med ultralyd analysere det indre af møllerne. Her kommer man endnu tættere på end med dronerne.

Men inspektion er kun et første skridt, lyder det i rapporten fra DNV GL. Det er realistisk at tro, at vi inden for en overskuelig tidshorisont kan opbygge havmølleparker helt ved hjælp af robotter. Med selvkørende lastbiler og kraner, der transporterer vindmøllekomponenterne, og med selvsejlende skibe, der får dem ud til sitet, hvor det så også er robotter, der sætter komponenterne sammen og bygger parken.

”Det er ikke i morgen eller overmorgen, men teknologien er under udvikling og rykker tættere og tættere på,” siger Lars Landberg.

Databehandling non stop

Efterhånden som Lars Landberg får talt sig varm, bevæger vi os også længere og længere ud i fremtiden. En ting er nemlig intelligente robotter. Men den helt store revolution gemmer sig i den fremtidige behandling og ikke mindst fortolkning af data ved hjælp af kunstig intelligens, vurderer Lars Landberg.

”Computere kan analysere data hurtigere og bedre end mennesker, og de bliver aldrig trætte. I dag måler man på vindhastigheder for et potentielt vindmøllesite i et eller to år, før man begynder at bygge. Det giver en kæmpe mængde data, der vil tage en højtuddannet og højtlønnet person måske halvanden uge at analysere. Det samme arbejde kan en computer gøre på ingen tid,” siger Lars Landberg.

Det giver sig selv, at det vil få en væsentlig effekt på bundlinjen for enhver vindudvikler, hvis man kunne reducere tiden brugt på forundersøgelser væsentligt. Men i rapporten fra DNV GL gør Lars Landberg og hans medforfatter Elizabeth Traiger også en dyd ud af at understrege, at vind- og solselskaber nøje bør overveje, hvordan de kan høste fordelen ved kunstig intelligens, samtidig med at de fortsat får gavn af deres ansattes høje vidensniveau.

”Man skal ikke være blind for det dilemma, som kunstig intelligens udløser. For hvad skal der blive af alle de ansatte, der hidtil har siddet og analyseret data. Vores svar på det er, at man kan bruge de menneskelige ressourcer til at skabe merværdi, frem for kun at lave rå behandling af data. I stedet for bare at lave én beregning af data, fordi man skal skynde sig, så kan man nå flere beregninger, fordi computeren giver mere tid og samtidig kan hjælpe med at pege på, hvilke beregninger der giver mening af lave. Det arbejde vil der fortsat være brug for, at et menneske sætter i gang og prioriterer,” siger Lars Landberg.

På samme måde skal man ikke være blind for, at kunstig intelligens også vil give nye sikkerhedsudfordringer, som man skal håndtere. Ikke mindst i takt med, at vedvarende energi udgør en større og større del af vores forsyningssikkerhed.

”Hvordan vil kunstig intelligens takle en kompleks og uforudsigelig situation? Hvordan takler computeren f.eks., hvis vi har en situation i en havmøllepark, hvor stormvejr kombineret med en påsejling af nogle møller og et brudt kabel giver nedbrud. Den slags situationer ligger uden for det område, hvor computeren er blevet 'trænet'. I hvert fald på nuværende tidspunkt. Men når vi f.eks. taler om skak, så har vi set kunstig intelligens udvikle en form for intuition, hvor den på baggrund af millioner af beregninger kan tage beslutninger, der fra en menneskelig vinkel er umulige at forklare. Det er lidt science fiction på nuværende tidspunkt, men det er noget, man tager meget alvorligt i kredse, der forsker i kunstig intelligens,” lyder det fra Lars Landberg.

Den fulde rapport fra DNV GL om kunstig intelligens og mulighederne inden for vedvarende energi kan downloades her.

Energiens digitale fremtid er lige om hjørnet

Bølge af nye og formidable konkurrenter truer verdens største selskaber

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere