EnergiWatch

Amerikansk skattereform redder Vestas' USA-forretning

Hovedparten af de eksisterende støtteordninger i USA for sol- og vindenergi vil blive forlænget med fem år, skriver Børsen.

Vestas' forretning i USA vil med stor sandsynlighed ikke blive truet af den nye skattereform, som præsident Donald Trump og resten af det republikanske parti presser på for at få vedtaget inden for få dage.

Det skyldes, at hovedparten af de eksisterende støtteordninger for sol- og vindenergi vil blive forlænget med fem år, skriver dagbladet Børsen.

Udfaldet af afstemningen kan være afgørende for Vestas' fremtidige afsætningsmuligheder i USA, hvor cirka 40 pct. af den samlede omsætning finder sted.

"Republikanerne er enige om at forlænge en serie skattelettelser, der enten er udløbne eller vil udløbe. Både skattekreditten for energiproduktion med vind og for investeringer i solenergi bliver forlængede med fem år," skriver det amerikanske medie The Hill ifølge dagbladet Børsen.

De nye tiltag spreder optimisme i en ellers hårdt presset industri. Dog er man forsigtige med at konkludere for meget endnu hos Vestas, hvor kommunikationschef Anders Riis, afholder sig fra "at spekulere i det endelige udfald af skattereformen".

Den nye skattereform vil blandt andet forlænge den såkaldte Production Tax Credit, PTC, og give adgang til brug af Investment Tax Credit, ITC, der skal lokke flere investorer til den grønne sektor.

Den afgørende afstemning ventes at finde sted i den amerikanske kongres enten mandag eller tirsdag.

Lettelse over skattekompromis trods fortsat Beat-påvirkning

Senator: Aftale afskærmer stort set også vind fra Beat-skat

PTC-ordning kan blive fredet i amerikanske skattepakke

Forsiden lige nu

Siemens Gamesa fusion har skabt stor intern uro

Den storstilede fusion af spanske Gamesa og dansk-tyske Siemens Wind Power har udviklet sig til et problembarn for en række ansatte i den nye vindmøllekæmpe. Interne magtkampe og store kulturelle omvæltninger betyder, at medarbejdere søger væk fra selskabet efter det, de oplever som et kaotisk ægteskab mellem de to virksomheder.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere