EnergiWatch

Vestas-kunder sejrer i canadisk vindudbud på 600 MW

Capital Power, portugisiske EDP Renewables og italienske Enel Green Power har indgået kontrakter på fire projekter med en samlet kapacitet på 600 MW.

Tre store velkendte kunder hos Vestas er gået sejrrigt ud af en budrunde på vindmølleprojekter i den canadiske provins Alberta, hvor der blev indgået kontrakter på fire projekter med en samlet kapacitet på 600 megawatt.

Ifølge Albertas premierminister, Rachel Notley, blev den gennemsnitlige pris på blot 3,7 canadiske cent per kilowatt-time, hvilket ifølge The Canadian Press er den laveste elektricitetspris i Canada.

"Nejsigerne forudsagde, at prisen ville blive høj, over 8 cent per kilowatt-time. Men processen var så konkurrencepræget, og så mange virksomheder ønskede at investere, at vi fik en 20-årig pris på 3,7 cent," siger Notley ifølge mediet.

Af samme årsag valgte Alberta at forhøje auktionen til 600 megawatt fra det oprindelige mål på 400 megawatt.

Vinderbuddene kom fra tre selskaber, henholdsvis Edmonton-baserede Capital Power, portugisiske EDP Renewables og italienske Enel Green Power. Fælles for de tre er, at de alle tidligere har lagt store vindmøllekontrakter hos den danske vindmølleleverandør Vestas.

Capital Power vandt en kontrakt på bygning af en projekt på 201 megawatt, EDP skal opføre en park på 248 megawatt, mens Enel sikrede sig kontrakter på to projekter på henholdsvis 115 og 31 megawatt.

Under aftalen vil provinsen yde subsidier, hvis elprisen falder under budprisen, men hvis elprisen er højere, så skal selskaberne omvendt aflevere differencen til Alberta. I alt deltog 29 kvalificerede projekter i budrunden.

Chefen for den canadiske vindmølleforening, Robert Hornung, siger i forbindelse med tildelingen, at prisen for vindenergi er faldet med to tredjedele i løbet af de seneste otte år.

"Det er et resultat af teknologiske ændringer, større møller og lettere materiale. Det er også et resultat af forbedrede finansieringsmuligheder."

"Der er mange, som gerne vil investere i vind nu, og som ikke finder det risikabelt," siger Robert Horning til The Canadian Press og tilføjer, at der i Alberta er rigtigt gode vindressourcer.

Forsøg på at afnotere vindgigant kørt af sporet

Mølleproducent går i jointventure med Rosatom

 

 

Forsiden lige nu

Siemens Gamesa fusion har skabt stor intern uro

Den storstilede fusion af spanske Gamesa og dansk-tyske Siemens Wind Power har udviklet sig til et problembarn for en række ansatte i den nye vindmøllekæmpe. Interne magtkampe og store kulturelle omvæltninger betyder, at medarbejdere søger væk fra selskabet efter det, de oplever som et kaotisk ægteskab mellem de to virksomheder.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere