
Tyskland kan nå helt op på 6,2 gigawatt i ny onshore vindkapacitet, når dette år er omme.
Tallet kommer fra lobbyorganisationen FA Wind, der ifølge Renews.biz har analyseret data fra det tyske Bundesnetzagentur.
Estimatet er baseret på data fra de første tre kvartaler i år, og analysen viser, at den tyske udvidelse af vindkapacitet på land kan lande et sted mellem 5,9 gigawatt og 6,2 gigawatt.
Ifølge Renews.biz har den tyske vindmølleproducent Enercon med 38,9 pct. den største markedsandel i årets første ni måneder. På andenpladsen ligger Vestas med 21,2 pct., Nordex kommer ind på en tredjeplads med 15,2 pct., mens GE følger efter med en andel på 10,1 pct.
Senvion og Siemens Gamesa vurderes til at have en markedsandel på henholdsvis 8,7 pct. og 3,3 pct.
/ritzau/FINANS
Mølleproducent går i jointventure med Rosatom
Analytiker: Siemens er en spids foran på havvindmøller
Vindindustrien til politikere: Vi må ikke hvile på laurbærene