EnergiWatch

Vestas skal ombytte italienske møller

Vindmølleproducenten har fået en repoweringordre på to parker i Italien.

Foto: Vestas

Vestas har modtaget en repoweringordre på 53 MW i Italien. Vindmølleproducenten skal udskifte 59 små 600 KW-møller af uoplyst fabrikat med 16 af sine egne V112-3.3MW-møller. Det vil øge kapaciteten med 50 pct. med godt 70 pct. færre møller.

Det meddeler selskabet.

Ordren har sine rødder i sidste års vindudbud og er bestilt af E2i Energi Speciali, der er et datterselskab til de snart forhenværende møllers ejer, Edison/EDF.

Med bestillingen har Vestas modtaget italienske ordrer i år på 169 MW. Sidste år leverede Vestas 110 MW af de samlede 268 MW, der blev installeret, mens den danske producent i 2015 installerede 214 MW i Italien. Ifølge selskabets eget udsagn er ordreindtaget fra de seneste fem års italienske udbud på 840 MW, mens den samlede markedsandel er på mere end 40 pct.

"Disse projekter viser, at vi er det foretrukne valg inden for repowering og understreger, hvordan vores unikke teknologiske løsninger og ubudsrelaterede tilbud gør vores kunder i stand til at få succes i udbud," siger producentens direktør for Middelhavsregionen, Marco Graziano.

"Vestas' repowering-evner vil yderligere forstærke vores position i Italien, efter som landets voksende antal af ældre møller vil blive erstattet af moderne vindteknolog, der reducerer energiomkostningerne og øger produktionen".

Møllerne ventes leveret i andet kvartal af 2018 og taget i drift i løbet af det efterfølgende kvartal.

Ordrerne vælter ned over Vestas

Vestas totaldominerede på seks europæiske markeder

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs