Rapport indikerer prispres på møller i USA

En ny rapport fra Bloomberg News Energy Finance beretter om "barsk konkurrence mellem vindmølleproducenterne" i det store vindmølleland.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
RITZAU FINANS

Priserne på vindmøller faldt væsentligt på det amerikanske marked i andet kvartal. Det viser en analyse fra Bloomberg News Energy Finance, BNEF.

Ifølge rapporten faldt prisen på de møller, der blev leveret i andet kvartal til 0,83 mio. dollar per megawatt. Det er et godt stykke under gennemsnitsprisen på verdensplan på 0,99 mio. dollar, konstaterer BNEF.

"Barsk konkurrence mellem vindmølleproducenterne for at sikre stor vækst i 2016-ordrerne var drivkraften bag det hurtige prisfald," skriver BNEF.

Det seneste regnskab fra Vestas viste ifølge analysechef i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen bekymrende tegn på prispres målt på ordreindgangen i andet kvartal.

Vestas fik en samlet ordreindgang på 2667 megawatt (MW) i kvartalet, mens analytikere havde ventet en ordreindgang på 2492 MW ifølge Ritzau Estimates.

Men mens der altså blev bestilt flere møller end forudset, så var værdien af ordreindgangen i andet kvartal bare 2,2 mia. euro og på linje med analytikernes estimat på 2198 mio. euro. Dermed havde ordrerne en afrundet snitpris på 0,82 mio. euro per MW.

New Yorks klimauge er præget af Trump-trodsere Vestas melder sig ind i kritik af tysk vindlov NKT vil på sigt frigøre lillebror Finsk atomkraftværk ramt af nye forsinkelser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også