EnergiWatch

Pensionskasser og Bankinvest har mistet store beløb på energieventyr

En investorgruppe med blandt andet PKA, Lærernes Pension, ISP Pension og Bankinvest har tabt flere hundrede mio. kr. på fonde, der har investeret i unoterede, grønne energiselskaber, skriver Inside Business.

Foto: REFA Energi

Investeringer i de grønne fonde under New Energy Solutions (NES) har kostet en investorgruppe bestående af blandt andet PKA, Lærernes Pension, ISP Pension, Bankinvest samt Lego-familiens pengetank Kirkbi og Dong Energy store beløb, skriver Inside Business.

Gruppen har haft et samlet indskud på over 1 mia. kr. i fondene, men foreløbig er der ikke kommet nogen form for afkast i de to fonde, som NES står bag. Mediet skriver, at den første fonde er blevet likvideret efter tab på over 200 mio. kr., mens investorerne bag NES’ anden fond har været nødt til at forlænge fondens levetid. Sidstnævnte fond har alene de sidste tre år tabt næsten en halv mia. kr.

"Verden har ændret sig markant i løbet af fondenes levetid, og det kommer desværre til udtryk i form af nedskrivninger på en række investeringer, især på de ældre investeringer. Vi må konstatere, at mange af de grønne investeringer blev hårdt ramt af finanskrisen og siden ikke rigtig er kommet på fode igen," udtaler advokat Frans Rossen, partner i advokatfirmaet Horten og formand for NES’ to fonde, til Inside Business og siger, at han håber, investorerne trods nedturen kan få lidt af deres indskud retur.

Fondene har blandt andet skudt penge i det danske energiselskab Biogasol og i det lille selskab GreenOil Standard. 

Pensionskasser tavse efter kras tilsynskritik

Torben Möger: Klimamål er et investeringskatalog, vi skal dykke ned i

Mere fra EnergiWatch

Siemens Gamesas milliarddyre problem er halvvejs selvforskyldt

Selv om det i høj grad er lykkedes at presse eksterne omkostninger over på kunderne, leveres landvindprojekter til en værdi af omkring 15 milliarder til nulmargin over de næste år, konstaterer mølleproducentens topchef. Her og der er det nok gået lidt for hurtigt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs