Det grønne nationalregnskab, som viser sammenhængen mellem miljø og økonomi, har ikke fundet vej til regeringens finanslovsforslag.

Det betyder ifølge Danmarks Statistik, at store dele af den bæredygtige databank ikke længere bliver opdateret. Det skriver Information.

Den prioritering kalder tidligere klima- og energiminister for De Konservative samt EU-kommissær for klimaområdet Connie Hedegaard "skuffende."

"Alle, der interesserer sig for økonomi, forstår i stigende grad, hvorfor et grønt nationalregnskab giver mening. Selvfølgelig klima- og miljømæssigt, men også økonomisk. Derfor er det et ærgerligt sted at spare. Jeg savner virkelig en begrundelse for, hvorfor bevillingen skulle væk – nu var arbejdet med det grønne regnskab endelig kommet i gang. Når regeringen foreslår det, afslører det, at man ikke har blik nok for, hvordan den grønne omstilling skal tænkes ind, også i fremtidens finanslove," siger hun.

Det grønne nationalregnskab gør det muligt at belyse, hvordan ændringer i økonomien påvirker miljøet – og omvendt. Eksempelvis kan det vise, hvor meget energiforbruget eller affaldsmængden stiger, når privatforbruget eller de offentlige investeringer vokser.

Ifølge Lars Gårn Hansen, som er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet og medlem af Det Økonomiske Råds formandskab, kan det grønne nationalregnskab være en hjælp, når man skal vurdere, hvorvidt politiske tiltag er en miljømæssig og samfundsøkonomisk god forretning.

"Det er en god idé med solid information om sammenspillet mellem markedsøkonomien og miljøet, som det grønne nationalregnskab kan bidrage til. Hvis man ikke har det, risikerer man at tage beslutninger, der ser gode ud i forhold til BNP og markedsøkonomien, men som egentlig er en dårlig forretning, fordi de ødelægger mere velfærd på miljødelen, end de gavner økonomisk," siger han til avisen.

Det første samlede grønne nationalregnskab blev præsenteret i marts i år, efter at Danmarks Statistik fra 2015 til 2017 fik 4,5 millioner kroner årligt til at udvikle det. Det var meningen, at der hvert år skulle udgives nye tal til regnskabet, men det kommer formentlig ikke til at ske, fortæller rigsstatistiker ved Danmarks Statistik Jørgen Elmeskov.

"Hvis vi ikke får en bevilling, betyder det, at det potentiale, det grønne nationalskab har, ikke bliver indfriet. De modeller og regnemetoder, vi har udviklet de seneste tre år, vil ikke blive brugt. Det er selvfølgelig muligt at bruge de tal, der allerede foreligger, men de bliver jo mindre relevante med tiden. Det er et ret væsentligt element for et nationalregnskab, at man kan følge udviklingen."

Nogle af delregnskaberne i det grønne nationalregnskab er lovpligtige at vedligeholde som følge af EU-bestemmelser. Der vil Danmarks Statistik fortsat producere tal, understreger Jørgen Elmeskov.

Ifølge Connie Hedegaard, som i dag er bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito, er det »desværre ikke overraskende«, at bevillingen til det grønne nationalregnskab ser ud til at forsvinde:

"Det gør sig gældende for alle de tre store udspil, regeringen havde i sidste uge, at den grønne omstilling er totalt fraværende i det, der præsenteres, og måden man taler om det på. Efter min mening er en af de største reformer, vi har brug for i Danmark, at den grønne omstilling på en helt anden måde tænkes integreret ind i alt, hvad Finansministeriet gør."

Connie Hedegaard håber først og fremmest, at forhandlingerne om finansloven resulterer i, at registreringsafgifterne på biler får tilført et grønt element, som Dansk Folkeparti har efterspurgt. "Men det ene udelukker jo ikke det andet."

"Jeg kan kun opfordre dem, der laver finanslov, til at forstå, at det grønne nationalregnskab ikke bare er en teknisk detalje. Det betyder faktisk noget. Det er en god idé først at have måleapparatet i orden. Dem, der er mest optaget af, at den grønne omstilling skal laves så samfundsøkonomisk billigt som muligt, burde også være dem, der gik i front i forhold til at fokusere på, at det, vi måler og vejer på, tager højde for miljøet," siger hun til Information.

Danmark er ikke alene om at have oprettet et grønt nationalregnskab. Også Canada, Holland, Tyskland og Sverige har et, og ifølge Danmarks Statistik er det forventeligt med en kraftig stigning i landedækningen fremover.

"Hvis man kigger på den overordnede udvikling, er det tydeligt, at stadigt flere lande arbejder med at få etableret et bedre fundament for at regne på sammenhængen mellem miljø og økonomi. Det er uden tvivl en god idé," siger Lars Gårn Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

(DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information)

Dansk vindmølleproduktion sætter igen milliardrekord

Klimaminister øjner milliarder efter besøg fra Kina

Danmark skal få gang i Kinas vindmøller og tjene kassen

European Energy løfter forventningerne mærkbart