Følg fysikken. Det er hovedprincippet i et forslag til en ny model for energiafgifter fra en perlerække af store danske virksomheder, forskningsinstitutioner og forsyningsvirksomheder, skriver Ingeniøren.

Gruppen foreslår, at de enkelte brændsler skal pålægges en ‘forureningsafgift’, der afspejler, hvad det koster at neutralisere forureningen fra brændslet. Hvad enten det så er CO2, partikler eller svovl. Afgiften skal lægges på energien, når den går ind i værket, bilen eller fyret.

Samtidig skal også selve værket, bilen eller vindmøllen pålægges en afgift, der afspejler anlæggets miljøeffekt fra fremstilling til og med nedtagning i et livscyklusperspektiv – og hvad det koster at neutralisere denne effekt.

Ideen er så, at stærkt varierende forbrugerpriser på energi skal opmuntre forbrugerne til at flytte deres energiforbrug.

Med forslaget, som forskerne fremlægger i Ingeniøren fredag, blander fagfolk med indsigt i dynamikken i energisektoren sig nu i debatten om, hvordan fremtidens energiafgifter skal indrettes. En debat, som Skatteministeriet tog hul på her i sommer med et såkaldt ‘fagligt oplæg’ til en ny afgiftsmodel.

Gruppen mener, at en ny afgiftsmodel er helt nødvendig for at få fremmet et meget mere fleksibelt energiforbrug, som ifølge dem er nøglen til en effektiv grøn omstilling, og som vil kunne åbne for at realisere masser af innovative, danske styringsmodeller og systemløsninger på energiområdet.

Professor Henrik Madsen fra Institut for Matematik og Computer Science på DTU, der taler på vegne af gruppen, synes nemlig ikke, at Skatteministeriet har gjort sit arbejde færdigt, blandt andet fordi anbefalingerne ikke tager tilstrækkelig højde for dynamikken i energisystemet.

"Den rigtige omkalfatring af energiafgifter og -tilskud vil kunne bringe Danmark helt i front med fleksible løsninger og forretningsmodeller," siger han.

Gruppen er dannet af deltagere i et stort forskningsprojekt ved navn ‘Cities’, hvor man har udviklet styringer og systemløsninger til forskellige elementer i fremtidens intelligente og integrerede energisystem.

Disse demonstrationsprojekter har vist, at der rent teknisk findes mange muligheder for at integrere store mængder vind- og solenergi, hvis man på en intelligent måde kan udnytte den dynamik og fleksibilitet, der er i et energisystem, hvor produktion og forbrug af el, varme, vand, affald og transport er tænkt sammen.

Professor i ressourceøkonomi på KU Peder Andersen – som sidder i referencegruppen for Skatteministeriets afgiftsrapport – finder, at gruppens afgiftsforslag ser interessant ud, men at det samtidig er lidt svært at gennemskue, om de økonomiske incitamenter rammer rigtigt:

"Når man primært lægger afgift på input af brændslet, risikerer man, at der ikke er incitamenter for virksomhederne til at undgå forurening, f.eks. ved at rense effektivt eller bruge ren teknologi. Det går imod korrekt økonomisk tænkning," siger han til Ingeniøren.

Professor: Politisk løftebrud spiller hasard med opbakningen til den grønne omstilling Solcelleejere vil klage til ombudsmanden i sag om løftebrud og millionregninger Snyder energiministeren på vindmøllevægten? Energiaftalen bliver 1,5 milliarder billigere end ventet