Reaktionerne er mange, efter at anonyme kilder fra det Hvide Hus har fortalt, at Donald Trump vil trække USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris.

Der får nu de danske politikere til at sige, at nu må EU går forrest.

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, siger, at det "tangerer til at være en forbrydelse mod menneskeheden og fremtidige generationer.” Inden han kalder det for et historisk svigt i en grad, som han ikke i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig, vi skulle opleve.

"Det her må kræve et klart modsvar fra ikke mindst EU, men også den danske regering. Men i denne her sammenhæng må det være EU, der må komme på banen," siger Uffe Elbæk.

Også SF-formand Pia Olsen Dyhr kalder det en katastrofe, hvis USA trækker sig ud af klimaaftalen:

"Vi risikerer, at det inspirerer andre lande til at sige, at så behøver vi heller ikke leve op til de målsætninger, vi har givet hinanden hånd på, og så smuldrer aftalen pludselig. Det må ikke ske. Jeg håber, at vi i Europa kan gå forrest med det gode eksempel. Hver gang de skruer ned for deres ambitioner, skal vi skrue op for vores og vise, at der er en anden vej," siger hun i en skriftlig kommentar.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, kalder det uacceptabelt, hvis USA løber fra aftalen:

"Aftalebrud skal mødes med politisk og økonomisk pres," skriver han på Twitter.

Momentum er stærkt

Det er ikke bekræftet fra officielt hold, at amerikanerne trækker sig fra aftalen fra 2015, der lægger op til, at klodens opvarmning skal holdes under maksimalt 2-1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

På Twitter skriver præsidenten selv, at han vil komme med en endelig udmelding en af de kommende dage.

USA's opbakning til internationale klimaaftaler har svigtet før. Kyoto-protokollen fra 1997 blev aldrig ratificeret af USA.

Alligevel er der en væsentlig forskel på dengang og i dag, hvis Trump hiver USA ud af Parisaftalen, mener Uffe Elbæk:

"Siden Kyotoaftalen er klimaforandringerne blevet så markante, at forskerne diskuterer, om vi har passeret et klimamæssigt tipping point i verden," siger han.

"Øsamfund forsvinder i Stillehavet, isen på både Nord- og Sydpolen smelter i et omfang, man ikke kunne have drømt om for bare få år siden, og antallet af storme er nu et antal, som er helt uden fortilfælde."

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt er også bekymret over "rygterne" fra USA, skriver han på Twitter:

"Heldigvis kan stærkt globalt momentum ikke stoppes," beroliger ministeren.

Løkke kan ikke diktere Trump

Fra landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen, lyder meldingen, at Danmark vil være både "ked af det og bekymret,” hvis USA trækker sig fra klimaaftalen.

"Både på grund af substansen, men også fordi man skal kunne regne med internationale aftaler," siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag aften under Folketingets afslutningsdebat.

"Jeg kan jo ikke diktere ham. Jeg kan opfordre og appellere, og det gør jeg her, og det gør jeg også i en situation, hvor beslutningen ikke er truffet, må man forstå. Jeg har kun medieforlydender," siger Løkke.

Adspurgt hvad statsministeren vil gøre for at modvirke, at USA udtræder af klimaaftalen, svarer han:

"Jeg tror sådan set ikke, den amerikanske præsident er i tvivl om, hvordan kredsen af europæiske lande ser på det her – og hvad vi forventer af USA." 

"Det blev senest formuleret ganske klart under G7-mødet. Og jeg har leveret det så direkte, jeg har mulighed for at levere det, nemlig under en samtale i Det Hvide Hus."

USA har også selv interesse i at leve op til aftalen, påpeger den danske statsminister. Det vil skabe vækst og arbejdspladser i USA. 

"Jeg tror, de amerikanske myndigheders egne tal viser, at der kunne skabes 600.000 arbejdspladser i vindmølleindustrien, hvis man omfavnede dagsordenen," siger Løkke.

Han fortæller, at han onsdag har været i kontakt med sin svenske statsministerkollega, Stefan Löfven, for at drøfte sagen. 

Men Løkke understreger, at forlydenderne om, at USA dropper ud af klimaaftalen, endnu ikke er bekræftet:

"Nu skal fokus bruges til at sende det signal, at det ser vi ikke gerne."

EU og Kina kæmper videre

Men til trods for eventuel amerikansk udmeldelse af klimaaftalen vil Kina og EU fastholde deres forpligtelser, fortæller en højtstående embedsmand i EU ifølge Ritzau.

De har heller ikke hørt, at andre lande har planer om at trække sig ud af aftalen. 

Kinas og EU's forpligtelse gælder, uanset om USA trækker sig ud af aftalen eller ej, lyder det.

Torsdag og fredag mødes den kinesiske premierminister, Li Keqiang, med EU-præsident Donald Tusk og formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker. 

Her vil klimaforandringer stå øverst på dagsordenen.

Ifølge EU-embedsmanden forventes det, at der bliver udsendt en fælles udtalelse om klimaforandringer og grøn energi fra mødet. Heraf vil det fremgå i detaljer, hvordan Kina og EU vil implementere Parisaftalen.

Det forventes dog ikke, at en udtalelse fra EU og Kina specifikt vil omhandle USA og en eventuel udmeldelse af Parisaftalen. 

Donald Trump deltog senest i et G7-topmøde fredag, hvor flere verdensledere forsøgte at overtale ham til at holde fast i Parisaftalen. Men det er altså tvivlsomt, om det er lykkedes. 

Gentænk klimapolitikken

Et amerikansk farvel til klimaaften kan være en lejlighed til at gentænke både international og national klimapolitik, lyder det fra Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i Cepos.

”Amerikanerne er med rette bekymret over den dyre og ineffektive klimapolitik i EU samt under Obama, hvor han ikke kunne få flertal i Kongressen. Fornylig har en gruppe konservative økonomer og politikere med de tidligere Reagan udenrigsministre George Schultz og James Baker i spidsen foreslået en helt ny klimapolitik baseret på en afgift på 40 USD/ton CO2. Det vil være langt mere effektivt end det nuværende system, som hverken er omkostningseffektivt, teknologineutralt eller robust over for lobbyinteresser”, udtaler Otto Brøns-Petersen i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Hvis der kan komme opbakning til det forslag, vil USA kunne komme til at spille en ledende rolle. Det vil være en god idé at basere en international aftale på at sætte en fast pris på CO2-udledning, frem for det svage aftalesystem fra Parisaftalen.”

Supertankeren sejler videre

Og selv om det ville være en gevaldig mavepuster for klimaaftalen, hvis USA trækker sig, så har kampen for klimaet dog opbygget så meget momentum, at et amerikansk exit ikke er lige en total nedsmeltning for det globale klima. Det vurderer både branchefolk og eksperter.

"Det er en rigtigt ærgerlig og trist udvikling, hvis Trump går ud og bekræfter det her. Det globale klimadiplomati har brugt år på at komme frem til den vigtige klimaaftale fra Paris, og nu kaster USA grus i maskineriet. Trump kan rokke gevaldigt med båden – men jeg tror ikke på, at han fuldkommen kan ændre kursen på supertankeren. Der er vi allerede kommet langt og er oppe i fart. Vi ser lige nu, at omstillingen har fået så meget momentum, og at de grønne teknologier er blevet så billige, at der ikke er nogen vej tilbage," siger Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi.

Samme vurdering har professor Jens Hesselbjerg Christensen på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.

"Jeg vil ikke slukke noget håb for vores planet på denne konto. Verdens klima står og falder ikke med, om amerikanerne vil være med eller ej. Resten af verden ønsker jo en aftale, og så længe det er tilfældet, så bliver der arbejde intenst på at gennemføre de justeringer, der skal være med vores udslip af drivhusgasser," siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Anders Stouge peger da også på, at et exit fra klimaaftalen kan være lidt af et selvmål for USA:

"Trump risikerer at hægte USA af i konkurrencen om de mange millioner jobs, der er i vedvarende energi. Vi ser, at lande som Kina og Indien rykker hurtigt i den globale konkurrence, og i Europa må vi arbejde hårdt for at bevare vores førerposition," siger Anders Stouge.

En fuldstændig og formel udtræden af aftalen fra USA's side kan tage op til tre år at gennemføre.

Hellere det end at obstruere

Hvis USA forlader aftalen, kan det i princippet være positivt, mener den en tidligere danske klimakommissær Connie Hedegaard.

"Det er naturligvis alvorligt, at USA har en præsident, der ikke fatter, hvad en af verdens største udfordringer går ud på, og at forretningsmanden Trump heller ikke forstår det. Men hvis alternativet er, at USA sidder med ved klimaforhandlingerne og gør alt, hvad man kan, for at obstruere indsatsen – som vi har set det tidligere – så er det måske bedre med et clean cut, hvor USA melder sig helt ud," siger Connie Hedegaard, der som EU’s klimakommissær fra 2009-14 var én af de helt afgørende drivkræfter i den internationale klimaindsats, til Finans.

Overfor mediet understreger hun, at det er under forudsætning af, at andre vigtige lande ikke følger USA og forlader klimaaftalen.

Men samtidig peger hun på, at der ikke er noget, der tyder på, at lande som Kina og Indien vil følge USA. Faktisk mener hun, at det forholder sig lige modsat, da Kina har set de økonomiske muligheder og fortsætter omstillingen til grøn energi.

Komplet uansvarligt

Hos WWF kalder klimachefen, John Nordbo, det for komplet uansvarligt, hvis USA trækker sig.

"USA står for 15 procent af det globale udslip af drivhusgasser, og det betyder selvfølgelig noget på sigt, om USA får nedbragt udslippet," siger han.

Tendensen er lige nu, at det amerikanske udslip falder år for år, fortæller John Nordbo.

"Men det er klart, at vi skal have USA tilbage i det internationale klimasamarbejde, og det amerikanske udslip skal reduceres på kort sigt," siger han.

Klimachefen vurderer dog ikke, at det vil få den helt store effekt på klimaaftalen, hvis Donald Trump trækker USA ud.

"Der er store aktører som Kina, Indien og EU, som klart har markeret, at de har tænkt sig at leve op til forpligtelsen og stå bag aftalen fremover," siger John Nordbo.

Dyb usikkerhed om USA's klimakurs

Medier: Trump trækker USA ud af Parisklimaaftale

G7-lande er uenige om opbakning til klimaaftale fra Paris

"Kontroversiel" debat i G7: Trump afskriver fortsat klimaaftale