Corydon: Rigsrevisionen bekræfter min version af Dong-salg

Den tidligere finansminister hæfter sig ved, at den politiske håndtering af Dong-salget ikke kritiseres.
AF RITZAU

Siden statens delvise salg af Dong Energy i 2014 er den daværende finansminister, Bjarne Corydon (S), blevet skudt i skoen, at han solgte energiselskabet for billigt.

Onsdag har Rigsrevisionen aflagt beretning, der fremsætter en usædvanlig skarp kritik af Finansministeriets håndtering af salget. Bjarne Corydon hæfter sig ved, at der ikke er kritik af den politiske håndtering af sagen:

"Jeg konstaterer med tilfredshed, at Rigsrevisionens beskrivelse af sagsforløbet bekræfter, hvad jeg konsekvent har gjort gældende overfor Folketinget og offentligheden," siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

"Af samme årsag finder statsrevisorerne heller ikke anledning til at rette nogen kritik mod den politiske håndtering af forløbet eller mod de beslutninger, der blev truffet og støttet af et meget bredt flertal i Folketinget."

Rigsrevisionen rejser skarp kritik i Dong-salg 

En af de mest højlydte kritikere af Dong-salget er Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted. Han mener modsat Corydon, at kritikken fra Rigsrevisionen er en "alvorlig begmand" til den tidligere S-minister.

"Det er dybt bekymrende, at Finansministeriet ikke kan redegøre for centrale dele af forløbet," siger han i en pressemeddelelse.

Rigsrevisionen finder det "meget utilfredsstillende", at centrale dokumenter om Dong ikke er i Finansministeriets sager.

I beretningen konkluderer Rigsrevisionen, at Finansministeriet dermed ikke har "sikret tilstrækkelig gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget, hvilket ikke er i overensstemmelse med god forvaltningsskik."

"For så vidt angår statsrevisorernes kritik af Finansministeriets dokumentationspraksis, har denne ikke haft betydning for sagens udfald," siger Bjarne Corydon.

"Der er tale om administrative forhold, hvor jeg må henvise til ministeriets egne kommentarer."

Efter nederlaget ved folketingsvalget i 2015 blev Bjarne Corydon ansat som global direktør for The McKinsey Center for Government. 

Det delvise salg af Dong blev den udløsende faktor for, at SF trådte ud af SRSF-regeringen. Salget førte til så megen intern splid i partiet, at SF endte med at træde ud af regeringen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også