Trump lover udspil om klimaaftale om kort tid

USA's præsident siger, at klimaaftalen er uretfærdig, fordi Kina og Rusland "betaler praktisk set ingenting".
Foto: Andrew Harnik
Foto: Andrew Harnik
AF RITZAU

Præsident Donald Trump vil inden for to uger komme med et udspil om USA's position i forhold til klimaaftalen fra Paris.

Den amerikanske præsident siger, at klimaaftalen er uretfærdig, fordi Kina, Rusland, Indien og andre "betaler praktisk set ingenting" i forhold til USA. 

Trumps rådgivere vil sandsynligvis mødes igen og tale om den amerikanske holdning til aftalen inden G7-topmødet, siger kilder i Trump-administrationen til Reuters. 

Ni republikanske kongresmedlemmer har i et brev til Trump opfordret ham til at lade USA forblive en del af klimaaftalen. Men de beder ham om at sænke ambitionerne for, hvor meget USA skal nedbringe udledningen af klimaskadelige gasser.

Kevin Cramer, der er republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, er valgt i den olieproducerende stat North Dakota.

Sammen med otte af sine republikanske kolleger har han sendt Trump et brev, hvor præsidenten opfordres til at bruge USA's plads ved Paris-bordet "til at forsvare og fremme vores kommercielle interesser, herunder vores produktion og fossile brændstofsektor".

Hvis USA fortsat skal være en del af Paris-aftalen, bør regeringen fastsætte et nyt mål for CO2-udledning, som "ikke skader vores økonomi", lyder det i brevet fra de ni republikanske kongresmedlemmer.

Oprindeligt har Trump sagt, at han vil trække USA ud af aftalen inden for de første 100 dage af sin præsidentperiode. Siden har han sagt, at han er åben over for at lade USA blive, men at det skal være på andre betingelser.

Trump ventes fredag at underskrive en række dekreter på energiområdet, oplyste kilder i Det Hvide Hus i weekenden.

Parisaftalen blev indgået i 2015 og er underskrevet af mere end 190 lande.

Her har Trump skabt boomstemning

Lilleholt: Et skidt klimasignal fra USA

USA's energiminister vil genforhandle klimaaftale fra Paris 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også