Sturgeon: Modstand mod skotsk afstemning vil smuldre

Hvis Det Skotske Nationalparti vinder valget i Skotland, så vil den britiske premierminister ikke kunne bremse en afstemning om skotsk uafhængighed.
AF RITZAU FINANS

Vinder Det Skotske Nationalparti (SNP) valget i Skotland, vil den britiske premierminister, Theresa May, ikke kunne blokere for en ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed.

Det siger Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, i en udmelding om det kommende britiske valg 8. juni.

"Hvis SNP vinder dette valg i Skotland, og de konservative ikke gør, så vil Theresa Mays forsøg på at blokere for vores mandat, til at give den skotske befolkning et valg om deres egen fremtid, smuldre," siger Sturgeon, som leder den skotske regering.

SNP har for øjeblikket 54 af Skotlands 59 pladser i det britiske parlament i London. Mays konservative parti har kun en af de skotske pladser.

Sturgeon har krævet en ny folkeafstemning om Skotlands uafhængighed, hvis May agter at forlade EU's indre marked.

"Dette valg vil i høj grad være et valg om, hvilket land vi ønsker, at Skotland skal være, og om hvem som skal bestemme den fremtidige retning for Skotland," sagde hun, da May tirsdag havde meddelt, at hun ønsker et valg den 8. juni.

Sturgeon har lovet, at hun vil arbejde for, at Skotland bevarer en nær tilknytning til EU. I bedste fald at et uafhængigt Skotland bliver medlem af det europæiske samarbejde.

May har afvist at diskutere en folkeafstemning i Skotland om uafhængighed. Det er ikke det rette tidspunkt, har hun sagt.

Sturgeon har understreget, at May ikke kan forhindre en ny folkeafstemning.

Skotland havde i 2014 en folkeafstemning om uafhængighed. Her sagde 55 procent ja til at forblive i den britiske union.

Men Sturgeon siger, at forudsætningen for et ja dengang var, at Storbritannien ville forblive en del af EU. Forudsætningen vil derfor være helt anderledes ved en ny folkeafstemning.

Theresa May udskriver valg til juni

Theresa May: Der kommer ingen ny EU-afstemning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også