EnergiWatch

Olieprisen stiger efter amerikansk missilangreb

Høje prisstigninger tegner det tidlige oliemarked fredag efter en amerikansk offensiv i Syrien.

AP/Polfoto/Arkiv
Foto: AP/Polfoto/Arkiv

Priserne på såvel olie som guld stiger markant fredag morgen, hvor frygten for en eskalering af den syriske konflikt et steget i kølvandet af amerikanske missilangreb på en syrisk militærbase som svar på tirsdagens giftgasangreb.

I oliemarkedet er priserne steget lodret, da den spændte situation i hele Mellemøsten kan katalysere forsynings- og leveranceforstyrrelser.

Missilangrebet tidligt fredag morgen var rettet mod syriske hangarer, fly og brændstoftanke på en militær flyveplads ifølge amerikansk kilder.

Syrien grænser op til Irak, der er Opecs næststørste producent.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 55,95 dollar mod 54,75 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 52,80 dollar mod 51,60 dollar torsdag eftermiddag.

Sydbank om Dong-bud: Det højeste bud skaber ikke mest reel værdi

Brian Mikkelsen: Danmark risikerer EU-nederlag om skattevilkår i Nordsøen

Rederne: Dansk EU-nederlag vil være stærkt overraskende

Kina er nu USA's største olieimportør

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere