EnergiWatch

Brexit går i gang: Nu har EU modtaget britisk exit-brev

Lederne af de 27 lande, der bliver i EU, vil på topmøde om en måned vedtage strategi for forhandlingerne.

Foto: PR

EU-præsident Donald Tusk har onsdag modtaget det officielle brev fra den britiske premierminister, Theresa May, om britisk udmeldelse af EU.

Brevet blev overrakt til Tusk af den britiske EU-ambassadør, Tim Barrow, klokken 13.20 onsdag eftermiddag.

"Efter ni måneder har UK leveret. #Brexit," skriver Donald Tusk på Twitter.

Han har samtidig lagt et billede ud på Twitter, hvor Barrow overrækker brevet til Tusk, mens de står omgivet af EU-flaget og det britiske flag, Union Jack.

Brevet starter i henhold til EU-traktatens artikel 50 en historisk nedtælling, indtil Storbritannien som det første land nogensinde forlader EU senest om to år.

Stats- og regeringscheferne for de 27 lande, der bliver i EU, vil på et topmøde om en måned, lørdag 29. april, vedtage deres strategi i exit-forhandlingerne.

De egentlige exit-forhandlinger, der efter planen skal starte sidst i maj eller først i juni, ventes at blive uhyre komplicerede.

"Tiden er inde til at holde sammen og stå forenet og sikre den bedst mulige aftale for Storbritannien," siger May i det britiske parlament.

May siger ifølge Reuers, at der "ikke er nogen vej tilbage" fra brexit. Men hun understreger samtidig, at "Storbritannien forlader EU's institutioner, men vi forlader ikke Europa".

"Vi har en plan om et nyt dybt særligt partnerskab mellem Storbritannien og EU," siger May, som fastslår, at hun "er ambitiøs for Storbritannien."

EU's chefforhandler, Michel Barnier, sagde i sidste uge, at den britiske exit fra EU vil få markante menneskelige, finansielle, juridiske og politiske konsekvenser.

Storbritannien er efter 44 års medlemskab bundet af titusindvis af love, regler og domstolsafgørelser og 55 internationale handelsaftaler.

Nu skal briterne vikles ud af EU og ind i sine egne nye love og aftaler.

Theresa May, der vil trække Storbritannien helt ud af EU's indre marked, vil i stedet have en frihandelsaftale, der sikrer Storbritannien den bedst mulige adgang til andre landes markeder.

Men inden han vil tale om fremtiden, vil chefforhandler Barnier først stå i spidsen for en bodeling.

Her ventes EU at præsentere briterne for en regning på omkring 60 milliarder euro (450 milliarder kroner) for at slippe ud af alle forpligtelser til EU.

Først når der er enighed om vilkårene for skilsmissen, vil EU begynde at tale om det fremtidige forhold, der kan omfatte overgangsordninger mellem exit og en ny aftale.

Ved folkeafstemningen 23. juni sidste år stemte 52 procent af briterne for at forlade EU. 48 procent stemte for at blive.

Nu går brexitforhandlingerne i gang - energi bliver centralt

Ambassadør tror på dansk-britisk offshoresamarbejde trods Brexit 

Mere fra EnergiWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Energistyrelsen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs