Man kunne tro, filmen var lavet af Al Gore.

Men tilbage i 1991 havde den kommende vicepræsident endnu ikke udgivet sin første bog om klima og miljø. Så det var det multinationale olieselskab Shell, der på forkant med klimavidenskaben producerede filmen Climate of Concern, ifølge selskabet selv "en af de første advarsler om truslen om global opvarmning".

Til billeder af smeltende is og lavtliggende stillehavsøer beskriver Shell her de mulige "katastrofale" konsekvenser af klimaændringer.

"Tropiske øer, som selv i dag knap kan holde sig oven vande, vil til at begynde med blive ubeboelige for derefter at forsvinde under bølgerne," siger fortælleren, der fortsætter med oplysninger om "ødelæggende flodbølger", der kan blive "hyppigere og endog vildere".

Sådan fortsætter det i 28 minutter, afsluttende med Shells visioner om omstilling til globale energisystemer, der er mere bæredygtige, bl.a. båret af sol og vind.

Sammen med en stribe fortrolige Shell-dokumenter, som i 1980’erne og 1990’erne blev udarbejdet til internt brug for at forberede selskabet på de store, forestående udfordringer, viser filmen, hvor seriøst Shell tog klimaforandringerne dengang.

Climate of Concern er for længst taget af olieselskabets program, men både filmen og de fortrolige dokumenter ser nu dagens lys takket være et omfattende gravearbejde af Informations samarbejdspartner, det hollandske onlinemedie The Correspondent. Helt tilbage i 1986 advarede Shells forskere i de interne dokumenter om "relativt hurtige og dramatiske ændringer" af klimaet med mulighed for »omfattende sociale, økonomiske og politiske konsekvenser".

Ingen planer om at ændre noget

Senere udarbejdede man grafer, der afslørede, at afbrænding af de kendte reserver og sandsynlige ressourcer af fossil energi vil bringe verden langt hinsides de CO2-koncentrationer, der skal respekteres for at bremse opvarmningen, før den når to grader. Dette var Shells påvisning af det CO2-budget, som klimaforskere den dag i dag italesætter som rammen, der fordrer, at de fleste af de fossile reserver må forblive i undergrunden.

Alligevel har Shell i dag fortsat øjnene stift rettet mod udvindingen af olie og gas. I en redegørelse til investorerne fra maj 2016 fastslår selskabet, at man "ikke har nogen umiddelbare planer om at bevæge sig til en netto nul-udlednings-portefølje inden for vor investeringshorisont på 10-20 år."

Tværtimod er Shell stærkt engageret i at udvinde olie fra de voldsomt klimabelastende tjæresandsforekomster i Canada.

Sidst i 1990’erne investerede Shell ganske vist i udvikling af de vedvarende energikilder, men efter nogle år afviklede man det meste.

"Folk fejlbedømmer denne energikildes potentiale," sagde en skuffet Shell-CEO, Jeroen van der Veer, da han lukkede solprogrammet.

De dokumenter, som nu er fremme, viser Shell som et olie- og gasselskab, der ved – og har været optaget af – at dets produkt skader klimaet, men omvendt ikke ved, hvordan man så skal sikre vækst og afkast til aktionærerne. Shell har lobbyet for klimatiltag, der rammer konkurrenterne i kulbranchen, men imod tiltag, der går ud over Shells egen forretning.

Forelagt oplysningerne svarer Shell:

"Vores holdning til klimaændringer er velkendt: Vi anerkender klimaudfordringen og den rolle, energien har som redskab til at nå en god livskvalitet."