Danmark gav grønt lys for atomaffald i Indlandsisen

USA fik tilladelse til at dumpe spildevand fra atomreaktoren Camp Century i Indlandsisen af den danske regering, viser dokumenter.
AF KNR

Den danske regering gav USA tilladelse til at dumpe spildevand fra atomreaktoren på Camp Century direkte ned i Indlandsisen. Dog med skrappe grænser for radioaktivitet, afslører historiske dokumenter.

Det var med fuld tilladelse fra Danmark, at USA fra 1960 til 1963 sendte radioaktivt spildevand fra atomreaktoren PM-2A på Camp Century ned i Grønlands indlandsis.

Det skete dog med meget skrappe krav til indholdet af radioaktivitet.

Det viser et dokument fra Forskningscenter Risøs Direktionsarkiv, som lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen og lektor emeritus Henry Nielsen fra Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet har fået indsigt i og delt med KNR.

Brevet er skrevet af to fysikere og en strålingsbeskyttelses-ekspert fra Forsøgsstation Risø den 11. januar 1960 til Atomenergi-kommissionen under den danske stat.

I brevet skriver eksperterne: "Hvad angår behandlingen af det flydende radioaktive affald, finder vi det fuldt ud forsvarligt, om dette sendes direkte ned i indlandsisen".

"Det er et dokument, der er vigtigt i den forstand, at det viser, at Risø-forskere var inde over og har sagt god for den måde, det blev gjort på. Det kan vi ikke komme uden om," siger Henry Nielsen til KNR.

Skrappe krav for radioaktivt affald

Anbefalingerne blev givet under betingelse af, at USA overholdte nogle meget klare grænseværdier for indholdet af radioaktivitet i spildevandet, før det måtte tømmes ned i Indlandsisen.

Det måtte kun ske: "(…) under forudsætning af, at deponeringen sker i en sikker afstand fra lejren, at den årlige mængde af affald ikke overstiger 0.06 Curie, og at koncentrationen af aktiviteten ikke overstiger 10-3 uCurie/cc.", står der i anbefalingen.

I dag regner man radioaktivitet i enheden becquerel frem for curie.

Omregnet til nutidens skala lød de danske krav i 1960 for spildevand fra Camp Century-reaktoren på 2 gigabecquerel om året, vurderer Sven P. Nielsen, seniorforsker ved Center for Nukleare Teknologier ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

"Det giver ikke mig grund til nogen uro. Jeg synes, at det har været nogle meget skrappe udslipskrav, der har været til den reaktor derinde på Indlandsisen," siger han til KNR.

Hvis amerikanerne havde brug for at udlede større mængder, skulle det radioaktive vand renses, til det radioaktive indhold havde samme grænseværdi, som var gældende for drikkevand.

"Når man har noget radioaktivitet, kan man for at undgå, at det skal skade mennesker, enten koncentrere det og gemme det af vejen. Eller man kan fortynde det så meget, at det bliver ufarligt," forklarer Henry Nielsen fra Aarhus Universitet, og fortsætter:

"Og her er det tilfældet, at med det spildevand, som er svagt radioaktivt, mener man, at det er så fortyndet, at det ikke vil være skadeligt, når man leder det ud i Indlandsisen. Og det mener de danske forskere (fra Risø i 1960, red.) altså også," siger Henry Nielsen til KNR.

Anbefalingen fra Risø-eksperterne resulterede en måned senere, 10. februar 1960, i, at direktøren for Udenrigsministeriet, Nils Svenningsen, gav den endelige tilladelse til den amerikanske ambassade i Danmark til, at USA kunne opføre en atomreaktor på Camp Century.

Selve kravene til udledningen af spildevandet blev accepteret få måneder senere i april 1960.

Dokumenterne fra Risø er del af stoffet til en bog om Camp Century, som Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet udkommer med senere på året.

**** DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kalaallit Nunaata Radioa – KNR ****

2016 ser ud til at bryde alle varmerekorder

Ny grønlandsk regering udskyder det store spørgsmål om uran

Mystik om ejerskabet af Grønlands uran

Indlandsisen på Grønland brugt til test for atomlager 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også