Medier: Norges energiminister går af

Kontroversiel ordfører står til at afløse Tord Lien som norsk olie- og energiminister.

Tord Lien (Frp) stopper tirsdag eftermiddag som olie- og energiminister i Norge. Det erfarer adskillige norske medier, efter at Norges telegrambureau (NTB) først skrev om afgangen søndag.

Den 41-årige minister er medlem af Fremskrittspartiet, der danner regering sammen med Høyre, og har bestredet posten siden regeringsdannelsen i 2013. Han tiltrådte posten med blandt andet en stilling som informationsdirektør i det norske energiselskab Trønder-Energi. Ifølge de norske medier er afgangen udtryk for et reelt ønske fra Tord Lien selv snarere end en fyring.

Tord Lien har som minister blandt andet været fortaler for, at Norge ikke skulle støtte vindenergi, da landet elforsyning i forvejen er mere end dækket af især vandkraft. Tidligere i år meddelte nordmændene således, at landet i 2020 ville træde ud af den fælles grønne elcertifikatordning med Sverige, der trådte i kraft i 2012.

Hans afløser ventes ifølge blandt andet NRK at blive den 47-årige partifælle Terje Søviknes. Den formentlig kommende minister har ingen baggrund i energibranchen, men kommer til efter en mangeårig karriere som i Os kommune syd for Bergen, hvor han som blot 31-årig blev sit partis første borgmester i 1999. Sideløbende var han stærkt involveret i Fremskrittspartiets landspolitiske virke.

To år senere var han dog involveret i en mindre skandale, der tvang han til at trække sig fra alle landspolitiske hverv. Det skete, efter at det kom frem, at han havde haft seksuel omgang med en 16-årig efter et landsmøde i Fremskrittspartiets Ungdom. Siden 2013 har han dog atter været et fast medlem i partiets centrale styringsorgan, og nu ser han altså ud til også at tage skridtet op til en ministerpost.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også