Truede lande sætter sig i førersædet på FN's klimamøde

Fiji skal lede næste års globale klimaforhandlinger. 47 udsatte lande lancerer plan for at presse rige lande.
Foto: Christophe Ena/POLFOTO/AP/news
Foto: Christophe Ena/POLFOTO/AP/news
RITZAU

Den lille stillehavsnation Fiji bliver formand for næste års globale FN-konference om klimaet, COP23.

Det er første gang, en af de truede østater skal organisere og lede forhandlingerne. Det oplyser dette års COP-formand, Marokkos udenrigsminister Salaheddine Mezouar, i Marrakesh. 

De årlige ministermøder om klimaet trækker normalt over 20.000 deltagere - forhandlere, observatører, journalister, erhvervsfolk og miljøorganisationer. COP23 holdes derfor af praktiske årsager i Bonn, der huser FN's klimasekretariat.

Fiji med omkring 860.000 indbyggere og 330 lavtliggende øer frygter som andre østater for havstigninger og voldsommere orkaner.

Landets premierminister, Frank Bainimarama, opfordrer fredag i Marrakesh USA til at "redde" verden fra klimaændringer, ligesom USA var med til at vinde Anden Verdenskrig.

Bainamarama inviterer USA's klimaskeptiske kommende præsident, Donald Trump, til at besøge Fiji for med egne øjne at se virkningerne af klimaforandringer.

"Vi i Stillehavet ser ligesom resten af verden mod USA for dets lederskab og engagement mod klimaændringerne," siger Fijis leder. 

Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, er godt tilfreds med, at et af de mest sårbare lande får mulighed for at lede forhandlingerne. 

"Næste møde får fokus på klimatilpasning, hvilket er et oplagt tema med Fiji som formandskab. Det er et land, som kender konsekvenserne af den globale opvarmning alt for godt," siger han.

Samtidig har en alliance af 47 ulande - "de mest sårbare" over for klimaændringer, heriblandt Fiji - fredag fremlagt en ambitiøs plan, der skal presse de rige lande til mere handling.

Under navnet Climate Vulnerable Forum forpligter de 47 østater og ulande fra Stillehavet, Karibien, Afrika, Asien og Latinamerika sig til at gå over til 100 procent vedvarende energi. De lover også at skærpe deres nationale klimaplaner inden 2020.

"Det er et politisk signal og en opfordring til de rige lande om, at de bør følge efter. Spørgsmålet om at øge ambitionen i de nationale planer er et af de svære forhandlingstemaer ved klimamødet i Marrakesh," siger Mattias Söderberg.

Venstre: Vi er stadig klimaduks på alt der kan måles

FN-chef: USA kan ikke stoppe klimakampen

Amerikansk delstat afblæser vindpanik efter Trump-sejr

2016 ser ud til at bryde alle varmerekorder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også