Medie: Betingelserne for Dongs børsnotering er endnu ikke opfyldt

Det manglende frasalg af Dongs olie- og gas-ledninger til Energinet.dk skaber frustration hos flere politikere.
Foto: ritzau/KATRINE MARIE KRAGH
Foto: ritzau/KATRINE MARIE KRAGH
JENS NIELSEN

Der kan gå adskillige år, før salget af Dongs olie- og gas-ledninger til det statslige Energinet.dk bliver gennemført. Dermed er en af forudsætningerne for den politiske aftale om børsnoteringen af Dong Energy endnu ikke opfyldt, skriver Politiken.

Salget er ikke behæftet med en tidsfrist, men aftalen mellem regeringen og S, SF og de radikale betegner kontrollen over ledningerne som vigtigt af samfundsøkonomiske hensyn.

"Forventningen, da vi lavede aftalen om børsnotering, var, at det kunne ske hurtigt. Det er ærgerligt og uheldigt, at det ikke er sket«, siger den radikale Martin Lidegaard til Politiken.

Socialdemokraternes finanspolitiske ordfører, Benny Engelbrecht kalder overfor Politiken forløbet for "uhensigtsmæssigt", men finansminister Claus Hjort Frederiksen siger til avisen, at salget af vitale infrastruktur, som ledningerne omtales som, følger planen, fordi salget skal ske på kommercielle vilkår.

Uenighed om netop de kommercielle vilkår er årsag til, at salget endnu ikke er gennemført. Dong nægter at følge en afgørelse fra Energitilsynet og Energiankenævnet, der dikterer, at selskabet skal halvere transportprisen. I stedet har Dong indbragt sagen for Landsretten, og her starter den først til april næste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også