DF advarer mod privatisering af vand og varme

Landets største borgerlige parti er kritisk overfor regeringens ønske om privatisering, mens socialdemokraterne ikke har nogen firkantet holdning.
Foto: fjernvarme fyn
Foto: fjernvarme fyn
RITZAU

Selv om der er et effektiviseringspotentiale på 7,1 milliarder kroner på at privatisere vand- og varmeværker ifølge konsulentfirmaet McKinsey, bør regeringen passe på. Vi kan ende med et privat monopol, som frasorterer dyre kunder, så regningen i sidste ende stiger for det offentlige.

Det mener Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen. 

McKinsey har lavet rapporten til regeringen, hvor energiminister Lars Christian Lilleholt (V) ifølge Jyllands-Posten ikke afviser en privatisering.

Regeringen er åben for en øget privatisering af vand og varme

"Når noget bliver privatiseret, så kan ejerne vælge det til og fra. Så vælger man den gode forretning til og den dårlige forretning fra. Sådan fungerer de mekanismer jo," siger René Christensen.

Parallel til affaldssektoren

Han ser en parallel mellem en mulig privatisering af vand- og varmeværker til affaldssektoren, hvor regeringen længe har leget med tanken.

"Regeringen har været fremme med, at man gerne vil privatisere affaldssektoren. Det har vi været kritiske over for. Vi kan godt se, at man nogle steder gør det bedre end andre. Men det kan på sigt give udfordringer at gøre det helt frit," siger René Christensen.

Affald afbrændes i fjernvarmeværker, men Københavns ny store varmeværk mangler så meget affald, at de må importere fra Storbritannien. René Christensen kender problemet med affald fra Guldborgsund Kommune, hvor han er 1. viceborgmester. 

"Vi har det fælleskommunale varmeselskab Refa med Lolland og Guldborgsund. Det er dyrere at hente affald på Fejø, Femø og Askø. Hvis private ejere kunne fravælge de områder, så var borgerne ladt helt i stikken," siger René Christensen.

Før regeringen privatiserer vand og varme, kan den lade vand- og varmeværkerne se på, hvilke værker der gør det bedst, og hvad der så kan læres af dem, påpeger han.

Ikke spare for hårdt

Hos Socialdemokraterne afvises ikke en privatiserering af vand- og varmeværkerne. Men førsteprioriteterne er lave priser, godt miljø og ny teknologi, siger forsyningsordfører Jens Joel om rapporten

"Hvad er det, forsyningssektoren skal levere? Den skal levere tre ting: Lave priser til forbrugerne, høje miljøstandarder som rent drikkevand og teknologiudvikling, som vi tjener rigtig mange penge på at eksportere," siger Jens Joel.

Så det er vigtigere end at tjene penge på at privatisere?

"Man skal ikke spare så hårdt, at man sætter miljøstandarder over styr eller ødelægger muligheden for at sælge ny teknologi. Men vi har ikke nogen firkantede holdninger til, hvordan man bedst organiserer forsyningssektoren," siger Jens Joel.

Sporene skræmmer ikke

Regeringen fremlægger snart sin strategi for forsyningsområdet. Brancheforeningerne Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker er imod privatisering. 

Desuden har regeringen lige lavet en ny regulering af vandsektoren, siger Jens Joel.

"På vandområdet er der helt centralt fastsat krav til, hvad det må koste. Det sikrer, at vi hvert år sparer flere penge, og at vi får en mere effektiv forsyningssektor. Det er en klog måde at regulere det på," siger han.

Nyrup-regeringen solgte og privatiserede i årene 1993 til 2001 for 37 milliarder kroner offentlige virksomheder som Tele Danmark, Giro Bank, Københavns Lufthavne og Datacentralen. Aktiesalget i Dong til Goldman Sachs skræmmer ikke, mener Jens Joel.

"Det handler om, hvordan man laver den mest effektive forsyningssektor, uden at man mister kontrollen," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også