Storbritannien forlader EU

Tilhængerne af, at Storbritannien skal forlade EU fører med mere end en million stemmer. Storbrittaniens exit fra EU er en realitet.
Foto: LEFTERIS PITARAKIS/AP/POLFOTO/Arkiv
Foto: LEFTERIS PITARAKIS/AP/POLFOTO/Arkiv
AF RITZAU

Et flertal af de de britiske vælgere har torsdag stemt for, at Storbritannien skal melde sig ud af EU.

Det konkluderer BBC, efter at det står klart, at "leave"-siden matematisk ikke kan hentes, selv om enkelte kredse fortsat mangler at blive talt op.

Tv-stationerne BBC, Sky News og ITV News oplyste tidligere fredag morgen, at de forudsagde, at et flertal havde stemt "leave", hvilket er ensbetydende med et britisk farvel til EU.

Nu slår BBC det fast som et faktum.

"Storbritannien har med 52 procent mod 48 procent af stemmerne besluttet at forlade Den Europæiske Union efter 43 år ved en historisk folkeafstemning," skriver BBC.

Det betyder, at Storbritannien er på vej ud af EU-fællesskabet, som landet blev medlem af samtidig med Danmark i 1973.

Med resultater fra cirka 375 ud af de 382 valgdistrikter har "leave"-siden fået cirka 51,8 procent af de afgivne stemmer mod "remain"-sidens 48,3 procent.

Det svarer til et forspring på cirka en million stemmer, og det er altså ifølge BBC for stort et forspring til, at det kan hentes.

Overblik: Derfor stopper Smedegaard 

"I det øjeblik, briterne træder ud af EU, er vi på herrens mark" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også