Medie: PSO-prisen er pludseligt halveret

Nu mangler der kun 3,8 mia. kr. Det er ikke nok til en skattestigning, siger økonom.
Foto: Philip Davaili/Polfoto
Foto: Philip Davaili/Polfoto
JENS NIELSEN

Det koster alligevel ikke otte mia. kr at omlægge PSO’en til finansloven, sådan som regeringen tidligere meldte ud. I stedet vil omlægningen kun medføre et finansieringsbehov på 3,8 mia. kr. Det oplyser skatteministeren i et svar til Folketingets skatteudvalg, skriver Børsen.

"Jeg undrer mig over, at regeringen har kommunikeret de 7-8 mia. kr. så kraftigt. Pointen er, at det reelle finansieringsbehov er 3,8 mia. kr.," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos, til avisen.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V)  forklarer den mindre regning med, at han allerede har hentet to mia. kr. i vækstplanen fra 2014. Desuden er der gode indtægter at hente ved at flytte PSO’en over på finansloven, og de penge er også regnet med.

Cepos-økonomen mener, at den nye, langt lavere pris kan løse de politiske udfordringer omkring PSO’en, hvor flere partier har modsat sig de skattestigninger, regeringen først mente ville være nødvendige.

"Jeg synes, at svaret viser, at det er relativt nemt at undgå skattestigningen," siger Mads Lundby Hansen til Børsen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også