Olieindustrien brugte i 2015 750 mio. på klimasabotage

Ifølge rapport fra engelsk miljøorganisation var selskaber som Shell og ExxonMobil sidste med til at bruge trekvart milliard på at obstruere klimalovgivning.
Klimaaktivister angreb under COP21 blandt andet ExxonMobil for hykleri.
Klimaaktivister angreb under COP21 blandt andet ExxonMobil for hykleri.

Oliegiganten Shell var klar i mælet omkring klimaforandringerne forud for COP21 i Paris i november. Sammen med ni af klodens øvrige mastodonter udsendte topchef Ben van Beurden en fælles erklæring, hvor han anerkendte sit selskabs rolle i udledningen af drivhusgasser.

"Vi er engagerede i at spille vores rolle. I de kommende år vil vi kollektivt styrke vores handlinger og investeringer for at bidrage til at reducere intensiteten af drivhusgasser i det globale energimiks," lød det i erklæringen.

Prøv gratis prøveabonnement på EnergiWatch her.

Imidlertid var den rolle og de handlinger, Shell var engageret i, måske lidt anderledes, end hvad der umiddelbart blev lagt op til. I hvert fald fastslår den uafhængige engelske organisation Influence Map, at det britisk/hollandske selskab sidste år brugte 22 mio. dollar (143 mio. kr.) på at obstruere klimalovgivningen.

Det fremgår af en ny rapport fra klimaorganisationen, der ikke kortlægger den fulde lobbyvirksomhed, men kun den udvalgte, som Shell, ExxonMobil og tre af olieindustriens interesseorganisationer i USA og Australien direkte betalt.

Oliebosser bakker op om klimamål

Samlet kommer den frem til, at de fem til sammen brugte knap 115 mio. dollar (752 mio. kr.) på direkte at forhindre klimalovgivning. I rapporten anslås det, at det "ikke er utænkeligt at estimere", at den samlede industri anvender mere end 500 mio. dollar (3,3 mia. kr.) på at "obstruere ambitiøs klimapolitik."

Den suverænt største bidragyder var ifølge rapporten American Petroleum Institute, der anvendte 65 mio. dollar (428 mio. kr.). Influence Map siger, at de har fundet frem til beløbene ved at gennemgå de respektive selskaber og organisationernes indberetninger til skattemyndighederne og holdt dem op mod deres aktiviteter inden for PR, medie- og reklameaktiviteter.

Mens de benævnte selskaber ifølge avisen Independent ingen kommentarer har til rapporten, afskrives en af olieindustriens interesseorganisationer, Energy in Depth, indholdet.

"Influence Map's rapport er et led i en bredere miljøaktivistisk bestræbelse for at stigmatisere al kritik og uenighed som "klimafornægtelse" baseret på et enøjet fokus på at angribe energiproducenter," skriver organisationen.

Olieindustrien brugte 73 mio på at forpurre klimatiltag

Exxon sender lobby-chef på pension

Energiselskaber anklages for greenwash

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også