Varmepumperejsehold genopstår i politisk gaveregn

En række støtteordninger og programmer, der med regeringens finanslov kunne se frem til kraftige reduktioner fra 2016, får nu støtte fra en 200 mio. kr. stor energipulje. Blandt andet behøver Energistyrelsens varmepumperejsehold nu ikke længere at lukke ned efter nytår.
Foto: /ritzau/Philip Davali
Foto: /ritzau/Philip Davali

Selvom det blot er en måned siden, at store dele af energidanmark måtte lufte sin skuffelse over regeringens finanslov for 2016, så bringer december politiske julegaver og plastre på såret med sig.

Forligskredsen besluttede sig tirsdag for at dele ud af energireserven, en 200 mio. kr. stor pulje under 2012-forliget, og det er blandt andet kommet både varmepumperne til gode. Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, glæder sig over, at man med reserven også kan tilgodese en række nye tiltag inden for energieffektivisering i bygninger.

"Jeg er glad for, at vi i forligskredsen nu kan udmønte over 200 millioner kroner til energieffektivisering. For den energi, vi ikke bruger, er nu engang den billigste. De initiativer, som tildeles støtte, forventer jeg desuden vil komme samfundet yderligere til gavn i form af øget," siger han i en pressemeddelelse.

Lilleholt: "Alle har bøjet sig lidt"

Reserven bliver udmøntet med 60 mio. kr. fra første januar 2016 og tre år frem.

Varmepumperejsehold genopstår

Tirsdag var der formelt kun 10 dage til, at det populære varmepumperejsehold skulle lukke og slukke. Rådgiver-enheden under Energistyrelsen var blandt de tiltag, som havde fået kniven på finansloven, og enheden skulle nedlægges. Det er der lavet om på i dag, lyder det i pressemeddelelsen:

"Varmepumperejseholdet - som kan udøve rådgivning om store varmepumper til fjernvarme, centralvarme og industriprocesser - genetableres."

Genfødslen sker med et rygstød på 8,1 mio. kr.

Ud over det skal en pulje på 30 mio. kr. som en del af udmøntningen af energireserven være med til at få flere private til at købe varmepumper.

Fokus på energieffektivisering

51 af de i alt 207 mio. kr. skal gå til energieffektivisering i bygninger.

Dels er der tale om en støtte på 15 mio. kr. til et videnscenter, der "indsamle og systematisere viden om energibesparelser i bygninger og formidle dette til byggebranchen," som det hedder. Hovedparten af puljen går til et nyt samarbejde, der skal nedbringe energiforbruget, gennem udvikling og demonstration af "nye smarte løsninger."

Aftale om energiforskning på plads: EUDP bliver halveret

Erhvervslivet bliver også en del af energireserven, hvor det blandt andet skal undersøges, hvordan danske "energiforhold" er i forhold til udenlandske virksomheders, og dermed vil man finde ud af, hvordan konkurrenceevnen bliver påvirket.

Det tiltag bliver støttet med 24 mio. kr.

Samtidig skal der forskes i, hvordan co²-udledningen i transportsektoren kan nedbringes, og det bliver der givet 24 mio. kr. til over de næste tre år.

Elbiler kan blive fuldt afgiftsbelagt fra nytåret

Geotermi-pulje på banen igen

Blandt utilfredshederne med den blå finanslov i november var også, at støtten til geotermiboringer blev opløst. Her var den oprindelige plan, at man over tre år kunne støtte de energiselskaber, som var kommet galt af sted med fejlslagne boringer med 60 mio. kr. i alt, men dette blev altså lukket ned.

Men også her bringer regeringen og forligskredsen nu julegaver:

En ny geotermi-låneordning skal nemlig gøre "det muligt for et selskab at få tilbagebetalt en del af boreomkostningen, hvis en boring går galt," skriver ministeriet i sin pressemeddelelse. Ordningen bliver støttet med 61,5 mio. kr., om end pengene denne gang skal strækkes frem til og med 2020 og ikke 2017 som oprindeligt.

Geotermiselskab lukker efter politisk garrottering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også